Netflix: House of Cards II på vej - og "sikkert også" III

Meget mere Kevin Spacey og House of Cards på vej ifølge Netflix-chef.

Netflix slipper ikke spydspidsen i streamingtjenestens egenproduktioner 'House of Cards' foreløbig. Det bekræftede vicepræsident for Netflix, Todd Yellin, i dag over for Ekstra Bladet.

"Vi laver med garanti to og sikkert også en tredje," siger Todd Yellin til Ekstrabladet.dk.

"Og hvem ved - måske fire sæsoner."

Ifølge Netflix-chefen er optagelserne til den nye sæson i fuld gang - premieren er ikke fastlagt endnu, men bliver tidligst sidst på året.

Større frihed

Netflix store investering i hjemmegjorte serier som House of Cards er blandt andet motiveret af den større fleksibilitet, det giver, når der ikke skal tages hensyn til andre filmselskabers rettigheder.

"Det er jo meget nemmere med de serier, vi selv har produceret. Dem kan vi lade komme ud, hvor vi vil. Og hvornår vi vil," siger Todd Yellin, der var i København for at præsentere to nye funktionaliteter på Netflix - muligheden for at lave individuelle profiler og favoritlister.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også