Milliardtab til Ebay på Den Blå Avis

Ebay nedskriver værdien af Den Blå Avis og Bilbasen.dk med 1,3 mia. kr. i seneste regnskab.

Ebays investering i Den Blå Avis og Bilbasen.dk, som det amerikanske selskab købte i 2008 for svimlende 2,1 mia. kr., skuffer.

Efter 5 års ejerskab har Ebay nedskrevet værdien af selskaberne med i alt 1,3 mia. kr. Det skriver Jyllands-Posten.

”Som følge af den markedssituation, selskabets to dattervirksomheder befinder sig i, har ledelsen vurderet, at der er indikationer på værdiforringelse,” hedder det i regnskabet.

Den Blå Avis, ain Ebay købte af rigmanden Karsten Ree, havde i 2012 et overskud på 35 mio. kr. mod ca. 100 mio. kr. i 2008.

Ebay ønsker ikke at kommentere nedskrivningen, men siger, at man vil fortsætte investeringerne i den danske forretning.

"Vi forbliver dedikerede til den danske forretning og fortsætter med vores investeringer for at sikre dens fortsatte succes," oplyser Morten Heuing, adm. direktør for eBay Danmark, i en e-mail til Jyllands-Posten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også