Boliga vender tilbage i plus

Boliga ApS, der i går blev taget af markedet efter ejerskiftet i moderselskabet Euroinvestor, lander et overskud på 1 mio. kr. i 2012.

Selskabet Boliga, der driver boligportaler i Danmark, Norge og Sverige, landede i 2012 et overskud på 1 mio. kr. mod et mindre underskud på knapt 100.000 kr. i 2010/11. 

Det er især datterselskaberne, der driver boligportaler i Norge og Sverige og sitet Itvang.dk i Danmark, der giver medvind.

I regnskabet for 2010/11 (18 mdr.), hvor Boliga investerede i de nye tiltag, gav datterselskaberne et underskud på 0,4 mio. før skat. I 2012 bidrog datterselskaberne med knap 0,7 mio. efter skat.

Ledelsen forventer, at omsætningen og resultatet vil vokse i 2013, skriver ledelsen i årsregnskabet.

Nye ejere trak Boliga af markedet

Boligas moderselskab, Euroinvestor, der ejer 50,3 pct. af selskabet, satte sidste år sine aktieposter i Boliga til salg. Selskabet ventede at kunne sælge Boliga i løbet af første kvartal af 2013, hvilket dog ikke skete.

Samtidig arbejder Berlingske Media, der ejer 24,5 pct. af Boliga, på at frasælge sin andel af sitet.

I går fik Boliga indirekte ny ejer, da Saxo Bank solgte aktiemajoriteten i Euroinvestor.com til brødrene Alminde, der i sin tid udviklede investeringssitet, og en kreds af investorer. De nye ejere har besluttet at  Euroinvestors aktier i Boliga ikke skal sælges alligevel.

Derimod er der stadig usikkerhed om, hvad der skal ske med Berlingske Medias andel.  Jens Alminde, bestyrelsesformand i Boliga ApS og en af de nye ejere af Euroinvestor, har fortalt MediaWatch, at man lige nu er tilfreds med at eje halvdelen af Boliga, men afviser ikke, at Euroinvestor kunne have interesse i at overtage Berlingskes andel.

Stiftere køber Euroinvestor af Saxo Bank

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også