Web-tv's kommercielle styrke under lup

Kan web-tv kompensere annoncørerne for den faldende tv-sening blandt de unge? Det undersøges nu af mediabureauet Starcom og Ekstra Bladet.

Den kommercielle tv-sening blandt de unge falder i takt med, at digitale medier ændrer forbrugernes tv-vaner og flytter seerne fra flow-tv, til online tv-sening, hvad enten det er YouTube, catch-up sening på f.eks. dr.dk eller on demand film og serier på f.eks. Netflix.

Nu skal et nyt studie kortlægge, hvad der er op og  ned på web-tv's kommercielle potentiale. Det overliggende mål er at sikre ny viden om forbrugersegmenter og potentialet for at kommunikere med dem via web-tv.

Studiet "Web-tv - potentiale og effekt" vil i løbet af de næste par måneder belyse web-tv's muligheder sammenlignet med traditionelt reklame-tv og sker i et samarbejde mellem Ekstra Bladet og mediabureauet Starcom.

"Fremtidens medierådgivning på tv-fronten kræver nytænkning. Derfor har Ekstra Bladet og vi etableret et større analyse setup med deltagelse af 4 annoncører i forskellige kategorier, og den viden, vi får efter post-testen ultimo juni, skal gøre os lidt klogere på fremtiden og hjælpe os med at rådgive vores kunder til den optimale allokering af budgetter mellem tv og web-tv," siger Mette Breith, der er Insight Communication & Research Director i Starcom.

Fire deltagende annoncørers kampagner testes efterfølgende for at vurdere, hvorvidt web-tv har assisteret i ad recall og evaluering for de enkelte kampagner. I post-testen udspørges mindst 500 seere, der har været eksponeret, og 200, der ikke har.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også