Den digitale vækst flader ud

Medierne skal ikke forvente store vækstrater på det digitale område i de kommende år – med mindre man satser på mobil.
Thomas Bo Christensen

De seneste år har medier kunne finde trøst i tocifrede vækstrater på det digitale annonceområde, mens omsætningen er raslet ned på især print. Men den tid er snart forbi, skriver Børsen i dag.

I andet halvår af 2012 voksede det digitale marked kun med 2 procent ifølge tal fra brancheorganisationen Kreativitet og kommunikation, og samtidig vurderer mediebureauet Zenithoptimedia, at væksten i 2013 lander på 3 procent, hvilket ligger nogenlunde på linje med den annonce-forecast fra en række mediebureauer, som MediaWatch beskrev ved årsskiftet. Men samtidig viser Zenithoptimedias forudsigelser for 2014 og 2015, at væksten er helt nede på blot 1,5-2 procent.

Derfor mener flere medier, at der er behov for produktudvikling, hvis væksten skal holdes.

”Hvis du vil fortsætte med at skabe vækst i bannermarkedet, skal du komme med skarpere produkter. Du kan ikke læne dig tilbage og sige, at trafikken klarer problemet for dig,” lyder det fra koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov.

Et af det eneste lyspunkter er mobil-området, hvor vækstraterne stadig er yderst eksplosive, men stadig udgør et meget lille område af det digitale reklamemarked, og ifølge Stig Kirk Ørskov går der nogle år, før annoncørerne for alvor følger med brugerne.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også