Radio 24syv lancerer ny app

Med radiokanalens nye app kan brugerne bl.a. få de seneste timenyheder på mobilen samt advarselsbeskeder, inden programmer begynder.
Thomas Bo Christensen

Radio 24syv sendte har sendt en ny mobil applikation på gaden med nye features.

I en pressemeddelelse skriver radioen, at det med den nye app fremover er muligt at klikke på en særlig nyhedsknap, der automatisk udsender den seneste nyhedsudsendelse fra start til slut.

Desuden kan man via en alfabetisk liste bede om push-notifikationer, så man bliver gjort opmærksom på et program 10 minutter før det sendes live.

Endelig er det som hidtil også muligt bare at høre live radio via app´en.

”Faktisk er vi med den opdaterede app den eneste radiostation i Danmark, der tilbyder disse nyheds- og notifikations-features til de danske radiolyttere. Og det er vi selvfølgelig stolte af”, udtaler udsendelseschef på Radio24syv, Patrick Bay Damsted, i pressemeddelelsen, der samtidig oplyser, at der arbejdes på at opdatere applikationen til android telefoner, hvilket vil ske i løbet af foråret 2013.

- TBC

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også