Forsker: EU kan blive stopklods for ny mediestøtte

Regeringen får meget svært ved at få EU-godkendt vigtige dele af ny mediestøtteordning, advarer medieforsker. Resultatet kan blive yderligere forsinkelse.
Thomas Bo Christensen

Efter flere års tovtrækkeri om en ny mediestøtteordning kan den aftale, som regeringen og Enhedslisten langt om længe indgik fredag, måske ende med at blive skudt ned, når den skal godkendes i EU.

Sådan lyder vurderingen fra medieprofessor på Aarhus Universitet, Frands Mortensen, med speciale i EU-lovgivningen på området. Han mener, at der er gode argumenter for den klage, som Søndagsavisen agter at sende til EU-kommissionen, hvis regeringen går videre med kravet om, at medier skal have 50 procent redaktionelt indhold for at få støtte.

For godt nok har EU-kommissionen i den gamle distributionsstøtteordning godkendt kravet, men det betyder ikke, at den vil fastholde det, når ordningen laves grundlæggende om, forklarer medieforskeren:

”Jeg mener, at regeringens begrundelse for 50 procentsreglen i den nye ordning bliver svær at opretholde. For når man tænker på, at formålet med støtteordningen, når man går fra distributionsstøtte til produktionsstøtte, bliver at få aviserne til at lave noget mere redaktionelt indhold, så vil en avis, der har mere end 50 procent annoncer jo også kunne få fordel af at få støtte til det,” lyder det fra Frands Mortensen.

Ejerskabskriterium kan falde
Foruden 50 procentsreglen har Frands Mortensen også svært ved at forestille sig, at regeringen kan få godkendt det såkaldte ejerskabskriterium, som betyder, at medier, der er 2/3 eller mere ejet af fag- og brancheorganisationer, ikke kan få støtte.

Ifølge Frands Mortensen vil regeringen få meget svært ved at overbevise Kommissionen om, at ejerskabet er væsentligt for støtteformålet omkring demokratisk debat.

”I det hele taget handler om, at de midler, man vil bruge til at fremme den demokratiske debat, bliver anderledes. EU-Kommissionen vil altid vægte midlerne i forhold til formålet, og når det drejer sig om midlerne, vil man se på, om adgangen til dem er urimeligt diskriminerende. Her er der to diskriminationer - det ene er 50 procentskravet, og det andet er ejerskabskriteriet. Det er begge diskriminerende krav, og spørgsmålet er, om Kommissionen mener, at de er nødvendige for at nå formålet. Det kan man stille spørgsmålstegn ved i øjeblikket,” vurderer medieforskeren.

Nyt tovtrækkeri
Hvis EU-kommissionen ikke mener, at 50 procentsreglen eller ejerskabskriteriet kan godkendes, kan resten af ordningen det heller ikke.

”Enten godkender Kommissionen ordning rub og stub, eller også godkender den den ikke. Så kan Kommissionen under hånden sige til regeringen, at den godkender den, ”hvis regeringen laver det og det her om.” Så må Danmark komme med et nyt udspil, og sådan kan det køre frem og tilbage mellem Kommissionen og Danmark i lang tid,” lyder det fra Frands Mortensen, der henviser til et lignende eksempel, da Kommissionen skulle godkende ordningen omkring TV2´s tilladelse til at opkræve abonnement.

”Den ordning var frem og tilbage mellem Kommissionen og Danmark en halv snes gange, inden den kom på plads. Men det er ikke noget, offentligheden får kendskab til, så længe det spil foregår.”

Frands Mortensen hæfter sig desuden ved, at hvis EU-Kommissionen ikke vil godkende f.eks. ejerskabskriteriet, så skal kulturministeren tilbage til forhandlingsbordet med regeringspartierne og Enhedslisten og finde en ny løsning.

”Så skal partierne bag aftalen godkende et nyt udspil om, hvordan man så strikker ordningen sammen, og det kan jo gøre det yderligere kompliceret, eftersom det så ikke længere bare er et spil mellem ministeriet og Kommissionen, men også mellem ministeren og medieordførerne. Det gør det bestemt ikke nemmere.”

- TBC

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også