DR laver nyt livstilssite

Netmagasinet 'Lev Livet' erstatter DR's sundhedssite og skal inspirere til "et sjovere og mere selvbevidst liv".

Der er børn, sex, motion og mad på menuen i DR's nye livstilsmagasin på nettet 'Lev Livet'.

Sitet har fra denne uge erstattet Dr.dk's sundhedsportal, skriver DR, og skal formidle sundhedsstoffet uden løftede pegefingre, svare på spørgsmål fra læserne - og skabe historier, der kan supplere nyhedsstrømmen på forsiden af Dr.dk.

"DR Nyheder leverer mange historier om sundhedssektoren, medicin og forskning. Med den direkte henvendelse til brugeren tilfører Lev Livet noget ekstra til forsiden. Dr.dk har også flest mandlige brugere, og da sundhedstoffet især appellerer til kvinder, bliver forsiden forhåbentlig også mere interessant for hunkønnet," siger redaktør Jes Højen Nielsen, Dr.dk.

Der har tidligere været blæst om DR.dk's sundhedssite, som mange private aktører så som konkurrenceforvridende på et bladmarked, hvor helse, sundhed og motion er centrale stofområder. Radio- og tv.-nævnet sagde i 2009 god for den tidligere sundsportal, der samarbejdede med en række sundhedsorganisationer.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også