Altinget åbner ny portal

Altinget.dk får fremover en ny portal, der skal beskæftige sig med udviklingspolitik.
Thomas Bo Christensen

Fra torsdag 17. januar kan folk med interesse i udviklingspolitik læse med, når den politiske netavis Altinget.dk udvider med en ny portal.

Altinget | Udvikling kommer til at sætte fokus på de politiske beslutninger om dansk støtte til udviklingslande, ligesom vil beskæftige sig med organisationer og virksomheders arbejde med udviklingsbistanden, lyder det i en pressemeddelelse:

”Danmark giver hvert år mange milliarder kroner i udviklingsbistand, derfor er det vigtigt, at offentligheden kan følge med i, hvordan pengene bruges. Vi håber, at Altinget | Udvikling kan være med til at skabe mere interesse og debat om udviklingsarbejdet,” siger chefredaktør Rasmus Nielsen.

Altinget | Udvikling udkommer tre gange om ugen og vil henvende sig til både politikere, embedsmænd, udviklingsorganisationer og virksomheder, der udfører arbejde i udviklingslande.

Journalist Kasper Frandsen bliver redaktør af Altinget | Udvikling.

Portalen er i udviklingsfasen delvist støttet af Danidas oplysningsbevilling og er derfor åben og gratis for alle i begyndelsen.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også