Ibyen.dk indgår samarbejde med takeaway-firma

Fremover kan brugerne af Politikens Ibyen.dk både søge og bestille mad fra takeaway-firmaet Room Service.
Thomas Bo Christensen

Kulturnyheder og anmeldelser er fremover ikke det eneste, som brugerne af Politikens Ibyen.dk kan læse på sitet.

Politiken udvider nemlig nu med et nyt e-handelsinitaitiv, der betyder, at brugerne kan bestille mad på Ibyen.dk via takeaway-firmaet Room Service.

”Det er meget vigtigt for os, at en samarbejdspartner har samme værdier, som vi har. Room Service har gjort meget ud af at satse på kvalitetsprodukter og leverer mad fra spisesteder, som på den ene eller anden måde er blevet omtalt på ibyen.dk. For eksempel er blevet godt anmeldt. Og ikke mindst har Room Service en grøn profil, som passer godt til Politiken,” udtaler udviklingschef Anders Emil Møller til ibyen.dk om firmaet, der har aftaler med 73 takeaway-restauranter i den lidt dyrere ende af skalaen.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også