Irsk link-ide skubber til dansk betalingsdebat

Danske Medier mener, at det bør overvejes, om dagblade skal kunne opkræve penge for dybe links til netaviser. Himmelråbende tåbeligt, mener Jon Lund.
Thomas Bo Christensen

Spørgsmålet om, hvordan dagblade skal kunne tjene penge i en ny digital virkelighed, tog for nylig en ny drejning. Det skete som følge af en diskussion i Irland, hvor flere medier skrev, at en avissammenslutning havde valgte at sende en regning til en interesseorganisation, der i flere omgange havde linket til artikler på irske netaviser.

Brancheforeningen mente, at det var et brud på ophavsretten, og meddelte, at de for fremtiden ville opkræve mellem 300 og 1350 euro for at linke til avisernes artikler, afhængig af hvor mange links, det drejede sig om.

Siden har den øverste avisbrancheforening i Irland dog slået fast, man ikke sender regninger for links, men derimod kun vil opkræve penge, når organisationer eller medier kommercielt udnytter andres stof ved at vise tekstbidder eller resumér fra avisartiklerne sammen med links.

Ikke desto mindre kan den danske brancheforening - Danske Medier - godt se fornuften i ideen om betaling for links.

Bør overvejes
Forleden fortalte både bestyrelsesformanden i Danske Medier, Ole Dall, og den adm. direktør i foreningen,  Ebbe Dal, at de ikke ville afvise betaling for links i Danmark:

”Det er bestemt noget, som kan indgå i overvejelser om, hvordan man kan tjene penge på aviserne i fremtiden,” sagde Ebbe Dal til Dr.dk, mens lektor i journalistik på RUC, Mark Ørsten, udtalte, at vi formentlig fremover kommer til at se den praksis i Danmark.

Men spørger man Jon Lund, konsulent med speciale i digitale medier, så er ideen om betaling for links helt på afveje.

”Et net uden links er ikke noget net. Så at lave et net, hvor man sætter barrierer op for links, og hvor man skal tænke sig om, inden man linker, er helt, helt skævt. Derfor er det fuldstændig galt afmarcheret, når Danske Medier siger, at det er fornuftigt. Det er himmelråbende tåbeligt,” lyder det fra Jon Lund.

Vil ødelægge forretningen 
Spørgsmålet om betaling for links kommer samtidig med den verserende diskussion om, hvor meget det skal være tilladt at citere hinanden for på nettet.

Danske Medier foreslog i efteråret at indføre en citatbegrænsning, således at citathistorier ikke måtte være længere end en såkaldt tweet (140 tegn), hvilket bl.a. skulle modvirke, at de statsejede mediers gratishjemmeside ”stjæler” historier fra dagbladene bag en betalingsmur.

Samtidig foreslog De Konservatives formand og medieordfører, Lars Barfoed, i går, at DR bør betale et vederlag for at citere de privatejede dagblades historier – bl.a. for at lukke det hul, der er kommet i dagbladenes kasse, efter indførelsen af en øget lønsumsafgift i finansloven.

Men selv om det ifølge Jon Lund er naturligt, at dagbladene er interesserede i at finde nye måder at tjene penge på, så vil en indførelse af betaling for links være at skyde sig selv i foden:

”Det vil helt klart blive et problem for dem selv. Hvis de som ventet får nogle betalingsmure op og stå, og der ikke er nogen, der linker til dem, så kommer der jo aldrig nogen kunder i butikken. Så på alle måder er det helt sort.”

Redegørelse skal se på dybe links
Spørgsmålet omkring dybe links har tidligere været fremme i dansk sammenhæng, da den danske handelsret i 2002 afgjorde, at internettjenesten Newsbooster overtrådte loven ved systematisk at bruge dybe links til netaviser. Det var ifølge retten en overtrædelse af ophavsretten, og faktisk brugte den irske avisforening netop den danske afgørelse som et af argumenterne for at opkræve penge for links.

Men til Dr.dk fortæller mediejurist på Journalisthøjskolen, Oluf Jørgensen, at den danske dom ikke kan bruges som pejlemærke for en indførelse af link-betaling:

”Det er ulovligt, når et medie systematisk nasser på andre mediers artikler som Newsbooster gjorde. Derimod er det typisk lovligt at linke til en artikel, som er offentlig tilgængelig, når det er velbegrundet. Man kan ikke bare generelt kræve betaling, når man opdager, at nogle har linket til ens avis' artikler,” siger han.

Diskussionen omkring dybe links kommer også til at være en del af den redegørelse, som søsættes i forbindelse med efterårets medieforligsaftale, som skal kortlægge brugen af citathistorier mellem de statsejede medier og dagbladene.

- TBC

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også