Indtil videre har kulturministeriet holdt notater og andre kort over den nye mediestøtte tæt ind til kroppen. Men i notatet "Fremtidig model for fordeling af mediestøtte" fra den 12. december sætter ministeriet tal på nogle af de mange forslag, der skal modernisere mediestøtteordningen - og være udgangspunktet for de mediestøtteforhandlinger, der genoptages efter nytår. 

Flere af hovedpunkterne har været nævnt før - dog uden de konkrete tal. Andre forslag er ignoreret i det nye oplæg i forhold til Dyremoderapporten - blandt andet en særlig støtte til regionale og lokale dagblade, som oppositionen har lagt vægt på. 

Hovedpunkterne i oplægget er:

1. Fra distributions- til produktionsstøtte
Den nuværende distributionsstøtteordning til dagblade, der opgøres efter oplagenes størrelse, ændres til en produktionsstøtteordning, der også omfatter internetbaserede medier. 

Støtten beregnes ud fra de samlede redaktionelle omkostninger.

Regeringen foreslår, at der kan ydes støtte til medier med mindst tre redaktionelle årsværk - og i særlige tilfælde kan ulønnede årsværk medregnes.

2. Max 17,5 mio. kr. per titel
Regeringen vil indlægge et støtteloft på 17,5 mio. kr. om året per titel, mens der ikke er noget loft for, hvor meget støtte en koncern samlet kan få. I Dyremoserapporten var titelloftet 20 mio. kr., mens koncerner maksimalt kunne få 20 pct. af puljen. 

I dag får de fleste dagblade meget mere i distributionsstøtte. Fra 2009 til 2011 fik Kristeligt Dagblad eksempelvis gennemsnitligt 27,3 mio. kr. om året. Information fik gennemsnitligt 25,3 mio. kr. Og Børsen fik i snit 19,3 mio. kr. om året.  

Disse titler står altså til en markant lavere støtte. Regeringen foreslår dog i samme åndedrag at afsætte 34 mio.kr. om året til en særlig supplementsordning, der skal kompensere små landsdækkende dagblade med særlig demokratisk betydning. Det vil sandsynligvis betyde netop titler som Information og Kristeligt Dagblad. 

3. Særlig støtte til webmedier
Regeringen foreslår, at der oprettes en supplementspulje med 6 mio.kr. om året øremærket kommercielle netmedier. Det gælder dog kun netmedier, der ikke ejes af andre medier, der modtager støtte. Pointen med puljen, der er en del af Dyremoserapporten, er at kompensere for, at netmedierne ikke - som dagbladene - får støtte i form af nulmoms.  

Desuden vil regeringen afsætte 20 mio. kr. til en innovationspulje, der skal støtte etableringen af nye medier og udvikling af medier, der er for små til at kvalificere sig til produktinosstøtten. Innovationspuljen skal være risikovillig, skriver regeringen, så derfor er barren for støtte sat lavt: Mediet skal kun have et redaktionelt årsværk. 

Puljen kan også give "saneringsstøtte" til medier med akutte økonomiske problemer. 

4. Ejerskabskriterium på 2/3
I regeringens oplæg er ejerskabskriteriet fastsat, så medier, hvor arbejdsgiverforeninger, branche eller fagorganisationer ejer mere end 2/3 af mediet, ikke kan modtage støtte. 

Derudover foreslår regeringen elementer, der også tidligere har været på bordet, blandt andet, at støtten til ideelle blade afvikles over fem år, og at disse foreningsblade - som eks. Ældresagens blad -  i stedet hjælpes til at konvertere til digital distribution. 

- JHT