Nyt center vil redde den undersøgende journalistik

En kreds af journalister opretter center for undersøgende journalistik, Investigative Reporting Denmark.

Tre journalister, Brigitte Alfter, Nils Mulvad (Kaas & Mulvad) og Bruno Ingemann, har taget initiativ til et dansk center for undersøgende journalistik.

Centret skal finansieres af bevillinger fra fonde og bliver et uafhængigt non-profit center, skriver initiativtagerne. 

"I traditionelle medier er undersøgende journalistik under pres. Kun få reportere er udpeget til særlige gravegrupper, og de fleste journalister har ikke de nødvendige ressourcer til at arbejde med den undersøgende journalistik, der bredt anerkendes for at være af stor betydning for beskyttelse og udvikling af demokratiske samfund," lyder det i meddelelsen.

I centrum for arbejdet står afdækning af magtmisbrug og systemsvigt ved hjælpe af den undersøgende journalistisk.

"Der er brug for nytænkning og nye strukturer for at sikre den undersøgende journalistik, og derfor vil Investigative Reporting Denmark samarbejde med alle, som kan tilslutte sig vores formål, og vi stiller centrets grundresearch frit til rådighed for andre medier."

Foreningens bestyrelse består af Nils Mulvad og Bruno Ingeman.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også