Ritzau udvikler app til Ugebrevet A4

Nyt forretningsområde: Ritzau har sammen med Ugebrevet A4 designet og udviklet A4’s nye Ipad app.

I dag lancerer Ugebrevet A4 sin nye app til Ipad - og det betyder samtidig, at Ritzaus Bureau har klippet snoren til et nyt forretningsområde.

Det er nemlig Ritzau, der sammen med A4 har stået for design og udvikling af den nye app, skriver de i en pressemeddelelse. 

"Ambitionen for A4’s app er, at den tilfører ny værdi til A4’s
journalistik. Derfor er det indlysende, at vi er bedre kørende, hvis vi samarbejder med et begavet og kreativt mediehus end med traditionelle teknikere, der har flest erfaringer med at udvikle supermarkedskataloger og lignende," siger Jan Birkemose, redaktør på Ugebrevet A4, i meddelelsen.

A4’s nye app har skullet leve op til tre formål: gøre det lettere at læse A4’s artikler til morgenkaffen, give adgang til alle ugebrevets undersøgelser og give læserne mulighed for at opbygge et persontligt arkiv af A4-artikler og undersøgelser.

Udviklingschef hos Ritzau, Kristoffer Gravgaard ser udviklingsgrenen som et et nyt vækstområde for Ritizau.

"Løsningen med A4 er et godt eksempel på, at brugen af nye platforme ikke bare er et spørgsmål om teknik. Ritzaus årelange erfaring med håndtering og præsentation af redaktionelt indhold er en styrke, vi kunne bruge i samarbejdet med A4," siger Kristoffer Gravgaard. Ifølge ham er er flere nye platformsprojekter på vej på nyhedsbureauet.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også