Aller og Jyske Medier slutter sig til annoncenetværket PBT

Online annoncenetværket PBT Network når nu 57 pct. af webbrugerne. Og med Aller i hus udvides netværkets kontakt til kvindelige målgrupper.

Danmarks største netværkssamarbejde, PBT Network, blev i november udvidet med to nye partnere.

Aller og Jyske Medier sluttede sig til annoncenetværket, der har speciale i predictive behavioral targeting - altså målrettet annoncering ud fra data - af webbrugere.  

PBT Network kan nu, ifølge netværket selv, give annoncørerne kontakt med 57 pct. af de danske internetbrugere - det er 200.000 flere unikke brugere end hidtil. 

Udvidelsen er signifikant, fordi Aller-magasinernes websider giver netværket et bedre tag i de kvindelige brugere, mens Jyske Mediers lokalsites i Vejle, Horsens og  Fredericia styrker kontakten til de østjyske forbrugere. 

"PBT Network er det største, stærkeste og mest effektive netværk i Danmark og er et meget fint match til vores brugergruppe, der jo for en stor del er kvinder," siger Allers salgsdirektør, Ene Charlotte Krog, i en pressemeddelelse. 

PBT Network-samarbejdet omfatter i forvejen en række af de mest besøgte danske sites: Dba.dk, Bt.dk, Ekstrabladet.dk, bilbasen.dk, sporten.dk, Politikens Lokalaviser (lokalavisen.dk), SBS Media (kanal4.dk, kanal5.dk og 6-eren.dk), vejret.dk.

- JHT.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også