Aller Media bag ny app-pris

Magasinhuset bliver hovedsponsor ved Danish App Awards og bliver afsender på den nye særpris, Aller Innovation Award.

Aller Media vil i nærkontakt med talenter i det digitale udviklermiljø - og er derfor gået i samarbejde med Danish App Awards, der finder sted d. 30. november. Det oplyser huset i en pressemeddelelse.

Samarbejdet betyder, at Aller Media bliver hovedsponsor på eventet, og at der uddeles en ny særpris, Aller Innovation Award.

”Apps til smartphones og tablets fylder mere og mere i danskernes daglige medieforbrug, og det er en del af vores koncernstrategi, at en større del af vores forretning skal komme fra digitale områder – herunder også apps, der udgør et voksende kommercielt potentiale. Derfor er det helt oplagt for os, at indgå et samarbejde med Danish App Awards,” udtaler Pernille Aalund, innovationsdirektør Aller Media.

Vinderen af særprisen udpeges af Aller Media blandt de godt 40 forslag indsendt i den såkaldte independent-kategori, der er forbeholdt mindre entreprenører. Ud over prisen får vinderen mulighed for forretnings-sparring med Allers innovationsafdeling.

Det er andet år i træk, at Danish App Awards afholdes - i år skal vinderne kåres blandt 156 indsendte apps.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også