Mediestøtteforhandlinger: Her er de store spørgsmål

Hvem skal kunne få mediestøtte i fremtiden? Læs her, hvilke spørgsmål politikerne skal afklare, når mediestøtteforhandlingerne begynder i morgen.
Thomas Bo Christensen

Når den første runde af mediestøtteforhandlingerne begynder i morgen på Christiansborg, skal kulturminister Uffe Elbæk (R) og partiernes medieordførere igennem en lang række punkter for at fastsætte den nye støtte ordning til de privatejede medier.

Drøftelserne vil i stor udstrækning tage udgangspunkt i Dyremose-rapporten fra efteråret 2011, som kom med anbefalinger til en omlægning af støtten fra distribution til produktion, hvorved netmedierne også kunne få del i de omkring 360 millioner støttekroner.

Ifølge MediaWatchs oplysninger har regeringen i sit udspil til forhandlingerne alligevel ikke tænkt sig at skære i den samlede pulje, en mulighed, der var i spil i foråret.

Grundlæggende er der enighed blandt politikerne om at omlægge til en mere platformsneutral støtte, men derudover er der en række mellemregninger, der skal afklares og som kan få afgørende betydning for udformningen af det danske medielandskab.

Her er fem af de helt centrale problemstillinger, som politikerne skal diskutere og tage stilling til:

1) Ejerskabskriterium?
Skal medier ejet af politiske partier og interesseorganisationer kunne få støtte? Efter MediaWatchs oplysninger ligger regeringens udspil op til, at der kommer et ejerskabskriterium, men det er op til forhandling, hvor langt det rækker:

Et ”smalt” ejerskabskriterium vil udelukke medier, der er ejet af politiske partier eller offentlige institutioner, mens det brede også vil udelukke medier, som er ejet med mere end 50 pct. af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer.

Som MediaWatch tidligere har beskrevet, vil et ejerskabskriterium under alle omstændigheder gå hårdt ud over bl.a. Ingeniøren, som er 100 pct. ejet af IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, ligesom også Arbejderen og Danske Kommuner står til at miste støtte.

2) Tre eller fem redaktionelle medarbejdere?
Dyremose-rapporten lagde vægt på, at medier for at kunne få del i støtten skulle have en "kritisk redaktionel masse". Udvalget foreslog, at den masse enten var tre eller fem medarbejdere.

Siden har der været en del debat om det præcise antal, og Danske Dagblades Forening har f.eks. plæderet for et minimum på fem medarbejdere. 

Alligevel lader det til, at regeringen som udgangspunkt vil spille ud med et forslag om tre ansatte ifølge en kronik af kulturministeren i oktober, hvor han skrev, at en ”minimumsgrænse på fem fastansatte journalister, som har været på spil i debatten, er alt for restriktiv og vil udelukke netop de ambitiøse nyskabelser, som vi skal støtte.”

3) Årsværk eller lønsum?
Sammen med spørgsmålet om kritisk redaktionel masse hører også problematikken om, hvordan støtten til medierne skal udmåles.

Her er spørgsmålet, om udmålingsgrundlaget skal være redaktionelle omkostninger eller redaktionelle årsværk, dvs. målt i lønninger eller arbejdstimer, og her er der flere problemstillinger, som Dyremose-udvalget også var inde på i deres rapport.

Fordelen ved at lade udmålingsgrundlaget være redaktionelle omkostninger er, at udgiften til freelancere vanskeligt lader sig omsætte direkte til årsværk, og netop denne udgift har fået en større betydning. Dette vil vanskeliggøre en korrekt udregning baseret på årsværk, argumenterede udvalget.

Omvendt var det også udvalgets opfattelse, at en sådan lønsumsmodel kan medføre et lønpres på redaktionerne, ligesom det kan føre til, at de større medievirksomheder, som typisk har højere lønninger end de små, favoriseres.

Dyremose-rapporten kom ikke med nogen specifik anbefaling til, hvilken model politikerne bør følge, og de folkevalgte har ligeledes været tavse omkring, hvilken model der vil fungere bedst. Derimod har bl.a. Børsens chefredaktør Anders Krab Johansen flere gange været en ivrig fortaler for, at politikerne bør vælge årsværks-modellen, netop fordi en lønsumsmodel kun vil resultere i højere løn og ikke mere kvalitetsjournalistik: ”Gør man den afhængig af lønsum, putter man falske lodder ind i systemet, der vil give en måde at presse lønningerne op på, og det vil være dybt problematisk,” som han tidligere har fortalt til MediaWatch.

4) Innovationspulje
Derudover er der spørgsmålet om den såkaldte Innovationspulje, der i Mediestøtteudvalgets rapport er skitseret som en pulje, der kan støtte etablering af nye medievirksomheder samt udvikling, omstilling og sanering af eksisterende. Puljen står til at rumme min. 12 mio. kr., men det er endnu usikkert, om beløbet bliver større eller mindre, og hvornår den i givet fald træder i kraft.

Kulturministeren har tidligere luftet muligheden for, at puljen skulle komme i spil hurtigere end resten af en ny mediestøttemodel, og for nylig skrev han i Berlingske, at det var hans ”ambition, at mediestøtten får en decideret innovationspulje i en størrelsesorden, der kan mærkes.”

5) Jokeren: Lønsumafgiften
Sidst, men ikke mindst er der spørgsmålet om en øget lønsumsafgift, som ikke ligger i mediestøtteforhandlingerne, men som er en del af regeringens finanslovsforslag. Her foreslår regeringen at øge afgiften på avissalget med 40 millioner kroner, hvilket både oppositionen og Enhedslisten er i mod.

Regeringen siger selv, at lønsummen forhandles uafhængigt af mediestøtteforhandlingerne, men især Venstre står fast på, at de to ting hænger sammen, og at en øget afgiften skal medtænkes i medieforhandlingerne.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også