Storm lukker HuffPost

Flere amerikanske netmedier er ramt af nedbrud efter orkanen Sandys hærgen.

Flere amerikanske online nyhedsmedier er offline efter stormen Sandys rasen, rapporterer blandt andre The Independent.

Orkanen har forårsaget en oversvømmelse af et datacenter i Manhattan, hvor flere netmedier som The Huffington Post bliver hostet.

Ud over Huffington Post er også netaviserne BuzzFeed, Gawker og Gizmodo ramt af nedbrud i forbindelse med oversvømmelsen - Buzzfeed er dog oppe igen.

“Vi oplever orkan-relaterede problemer både med vores servere og vores CDN (content delivery network, red.) og arbejder på sagen,” lød det i en meddelelse fra Buzzfeed i forbindelse med nedbruddet, der fik mediet til at ty til de sociale netværk i stedet for publicering af  nyheder.

Også børssiderne for New York Stock Exchange og NASDAQ er offline.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også