USAnu.dk skifter til Facebook

Den danske USA-blog, USAnu, rykker alle aktiviteter over på Facebook fra på tirsdag, hvor Mitt Romney og præsident Obama mødes til anden debat.
Per Fanefjord Laursen

USAnu rykker alle sine aktiviteter over på Facebook med premiere ved tirsdag aftens tv-debat mellem Mitt Romney og præsident Obama.

”Det er en tendens, der ligger og bobler her i USA”, siger den ene USAnu-stifter, Morten Bay, i en meddelelse. 

USAnu er en uafhængig danske blog om amerikansk politik.

”Efter Twitter virkelig brød igennem, har flere og flere mediehuse haft så stor aktivitet både der og på Facebook, at det i dag udgør en helt separat platform for dem. Derfor går flere og flere uafhængige bloggere nu samme vej. Og det er denne sidste tendens, vi nu tager konsekvensen af,” siger Morten Bay, der normalt rapporterer fra Los Angeles på USA's vestkyst.

Den anden del af USAnu-makkerskabet, Annegrethe Rasmussen, sidder i Washington D.C. Her oplever hun også, hvordan de sociale medier tager mere og mere over fra blogplatformen.

”Man kan interagere langt mere tæt med brugerne, og det er betydeligt nemmere at have en god debat på Facebook end på en blog, som folk skal ind og finde." 

USAnu har testet Facebook-siden over de sidste to tv-debatter i den amerikanske valgkamp. Uden at foretage sig noget PR-mæssigt, har siden fået næsten 300 fans. Under vicepræsident-debatten sidste torsdag nåede USAnu på Facebook ad denne vej ud til over 8.000 mennesker samtidig. Flere end USAnu nåede i blogformatet på samme tid, oplyser ejerne.

Overgangen til facebook  ændrer ikke på, at der også vil optræde længere artikler og de længere analyser på sitet, oplyser bagmændende. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også