Chefredaktør og journalist sigtet for at bringe oplysninger om syge svin

Nils Mulvad, chefredaktør ved Åbenhedstinget, sigtet for at overtræde straffeloven, da mediet bragte navnene på en række inficerede svinefarme.

Nils Mulvad, chefredaktør på Åbenhedstinget, og journalist Kjeld Hansen er blevet sigtet for at overtræde straffeloven ved uretmæssigt at videregive oplysninger om en række virksomheder. 

Åbenhedstinget er et netværk af journalister og redaktører, der bringer historier og journalistiske debatter på baggrund af aktindsigter og behandling af offentlige data.  

Sigtelsen, der er rettet af Østjyllands Politi, drejer sig om en artikel, fra 2010, hvor Åbenhedstinget bragte en liste over svinefarme, der var inficeret med resistente bakterier.

Ifølge Åbenhedstinget.dk vil politiet blandt andet forsøge at få de to sigtede til at oplyse kilden til oplysningerne om de MRCA-inciferede svinefarme - oplysninger, som Sundhedsstyrelsen ikke ønsker offentliggjorte. 

Strafferammen i sagen er bøde eller fængsel i op til et halvt år, skriver Åbenhedstinget.

- JHT


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også