Unge kokke har succes med madkanal

Youtubekanalen 'Sorted' har 130.000 abonnenter og over 14 mio. visninger.

Konceptet er simpelt: små videoer af hurtige, nemme og billige opskrifter lagt ud på youtube. Og det trækker seere: Madkanlen 'Sorted'  har trukket over 14 mio. visninger og 130.000 abonnenter på Youtube.

Sitet, der er præsenteret af en håndfuld 25-årige mænd, bygger på dels de simple videoer, der udvikles i samarbejde med seerne. Sitet får i øjeblikket omkring 6.000 kommentarer og madidéer om måneden  - foruden den interaktion, som Sorted har på Facebook og Twitter. 

Ifølge stifter Ben Ebbrell er interaktionen med brugerne nøglen til kanalens succes.

"Det fede ved YouTube er, at der er mulighed for dialog. Vi spurgte vores publikum, hvad de kunne tænke sig, og så var vi i stand til at levere det. Vi viste, vi ramte plet," siger han til Ritzau.

Kerneproduktet er how-to-videoerne og opskrifterne, men Sorted-forretningen er udvidet med en ganske omfattende hjemmeside, der blandt andet har en mindre e-shop med kogebøger, køkkengrej og tilbehør, samt live events.  

- JHT

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også