MediaWatch

Global: Future har succes i Newsstand

Magasinudgiveren Future elsker Apples Newsstand, hippe padder skal redde skrantende Nickelodeon i USA, og Facebook renser ud i falske Likes ...

 

Future har millionomsætning i Newsstand
Apples magasinkiosk Newsstand har gjort livet sødere for magasinkoncernen Future, der bl.a. står bag techmagasiner som T3 og PC Gamer. Huset satte 65 titler til salg i Newsstand, da Apple lancerede kiosken for et års tid siden. Det har givet et digitalt bladsalg på 5 mio. pund (ca. 47 mio. dkk), oplyser Future i dag. Og det skal ikke stoppe her - i november præsenterer Future planer for mere digital omsætningsvækst med fokus på tabletprodukter. Kilde: PaidContent.


Hippe padder skal redde Nickelodeon
Den amerikanske børne-tv kanal Nickelodeon har peppet de gamle muterede padder i 'Teenage Mutant Ninja Turtles' op i en ny og efter sigende hip udgave, der får premiere i USA i weekenden.
Relanceringen er dog ikke for sjov. De hårdtslående krybdyr skal redde tv-stationen fra dramatisk drop i seertallene. I det forløbne år har Nickelodeon mistet 28 pct. af sit unge publikum, skriver LA Times. Det er sket i takt med at kanalens store børnehit-serier som 'Svampebob Firkant' og 'iCarly' har mistet taget i målgruppen, der er sevet til andre kanaler (heriblandt Disney Channel) - og til anden underholdning som gaming.

Facebook til kamp mod falske 'Likes'
Det kostede popdronningen Lady Gaga 34.000 Likes og pokersitet Texas HoldEm Poker næsten 100.000 ... I går indledte Facebook kampen mod falske Likes, det vil sige Likes, der ikke er genereret af skulderklap fra andre Facebook-brugere - men enten er købt eller hacket eller på anden vis genereret for at markedsføre på falske vilkår. Facebook meddelte i august, at netværket ville begynde at rydde ud i de fake roser - for at kvalificere billedet af popularitet og demografi blandt fans. Kilde: Mashable

Zeebox lanceret i USA
Den sociale tv-app Zeebox, er nu lanceret i USA - med partneraftaler med netværk som NBCUniversal og HBO som løftestang. Zeebox er en app til tablets og smartphones, der skal virke som social garniture på tv-seningen og være seerens "tv sidekick", som Zeebox selv kalder det. Via app'en kan seerne se Facebook- og Twitter-kommentarer til det show, de ser, få links til e-commerce sites, hvor ting fra tv-programmet kan købes, udvidet tv-guide, m.v. Zeebox har slået sig ned i New york for at få flere tv-netværk med på at integerere med app'en. Australien er næste mål for Zeebox-ekspansionen. Kilde: C21media.

 - LR

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Kritiseret aftale om rettighedsbetaling lagt på is, mediebureauer kigger efter alternativer til Facebook, DR dropper livekoncerter, podcastbureau udvider med nye formater, og lokale radio- og tv-stationer har fået inddraget deres sendetilladelser. Læs med, når vi gennemgår ugens største mediesager.

Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise

En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs