Food & Culture fortsætter på nettet

Netmagasinet Foodculture.dk skal erstatte det trykte magasin Food & Culture, som Landbrug & Fødevarer har nedlagt.

Organisationen Landbrug & Fødevarer lukkede for nylig printmagasinet Food & Culture efter syv år i forbindelse med en større omstrukturering, der bl.a. også betød farvel til kommunikationsdirektør Susanne Hegelund.

I stedet skal onlinemagasinet Foodculture.dk tage over og levere analyser og nyheder om fødevareerhvervet, skriver sitet.

”Vores målgruppe, der består af beslutningstagere og meningsdannere, bruger mere tid på nettet i dag, og den udvikling fortsætter tydeligere i fremtiden. Derfor har direktionen besluttet at bruge ressourcerne anderledes og satse på nettet,” siger mediechef Ole Hampenberg.

I forbindelse med omlægningen skal Foodculture.dk, der har eksisteret i længere tid, udvikles og det tilhørende nyhedsbrev relanceres. Redaktør bliver Marianne Søndergaard, der for nylig blev ansat som journalist på Food & Culture.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også