MediaWatch

Global: 52 går frivilligt fra svensk avis

52 ansatte ved den spareramte Göteborg-Posten har taget imod en frivillig fratrædelse, Twitter slår Facebook på mobilreklamer, og så hyrer Amazon 2.000 i Storbritannien...

52 forlader Göteborg-Posten
Sparerunden på Göteborg-Posten, der er en af Sveriges største aviser, er nu faldet på plads. 52 medarbejdere, herunder 30 redaktionelle medarbejdere, har taget imod en frivillig fratrædelsesordning. I alt tæller avisens redaktion 190 ansatte. Målet med sparerunden har været at skære journalistlønningerne med 20 pct. inden udgangen af 2015. 
Kilde: Mediavarlden.se


Twitter slår Facebook på mobilreklamer
Mikroblogging-tjenesten Twitter har langt færre brugere end Facebook, alligevel vurderer amerikanske analysehuse, at Twitter har langt bedre fat i mobil-reklamemarkedet. I år vil 140-tegns-tjenesten tjene næsten dobbelt så meget på mobile reklamer på det amerikanske marked som Facebook, vurderer markedsanalysegruppen EMarketer. EMarketer vurderer, at Twitter vil omsætte for 129,7 mio. dollars på det mobile marked i år. Facebook vil dog tage hævn næste år, vurderer analysehuset, der venter, at Facebook i 2013 vil sælge mobilreklamer for 387 mio. dollars mod Twitters ventede 272,6 mio. dollars.
Kilde: Financial Times

 

Amazon ansætter 2.000 i London
Verdens største onlinebutik, Amazon.com, skal ansætte 2.000 medarbejdere i Storbritannien over de næste to år. Selskabet planlægger at åben nye kontorer og intensivere dets tilstedeværelse i det britiske. Derudover vil julesæsonen betyde 3.000 ekstra korttidsansættelser. Investeringerne - både i Europa og i USA, hvor Amazon også har åbnet flere forsendelsescentre – har sat sine mærker i selskabets regnskab. Amazon meddelte i juli, at det venter et tab på op til 350 mio. dollars i årets tredje kvartal.
Kilde: Bloomberg
 

 

Mere fra MediaWatch

Kvinder i metoo-dokumentar kritiserer Politikens beskrivelse af Jes Dorph-sag

Politiken bragte i januar en ensidig og mangelfuld beskrivelse af de sager, Jes Dorph-Petersen blev beskyldt for i advokatundersøgelsen på TV 2, mener de kvinder, som står bag beretningerne. Kritikken "gør indtryk" på Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, som dog står ved den journalistiske behandling.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs