Ritzau stævner Esbjerg Netavis

Ritzaus Bureau har stævnet Esbjerg Netavis for at have brugt Ritzau-telegrammer uden betaling - og kræver godt 121.000 kr. af netavisen.

Esbjerg Netavis har modtaget en stævning og et krav på 121.125 kr. fra Ritzaus Bureau, skriver JydskeVestkysten. Det skyldes, at netavisen har brugt Ritzau-stof uden at være abonnent.

"Esbjerg Netavis har ikke besvaret vores kontaktforsøg efter at have brugt telegrammer på sitet. Derfor er vi endt med at stævne ham for det, der svarer til prisen på et årsabonnement fra Ritzau med Esbjerg Netavis' beskedne antal netbrugere," siger Jakob Vestergaard, jurist i Ritzaus Bureau til avisen.

Redaktør for Esbjerg Netavis, Gunnar Berg, der også er formand for Lokale Danske Netaviser, er med på, at netavisen har begået en fejl. Han kalder det dog "begyndervanskeligheder" og pointerer, at det drejer sig om tre artikler, der blev bragt for to år siden.

Ritzaus Bureau kalder sagen mere principiel end økonomisk og afviser ikke, at sagen kan ende med forlig.

Esbjerg Netavis blev etableret i 2006 af Gunnar Berg.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også