Når Politiken om kort tid lancerer sin betalingsmodel til nettet, vil læserne få mulighed for at vælge mellem forskellige abonnementstyper, blandt andre nogle, der kun indeholder onlineadgang - ikke printavisen. 
 
"Det bliver muligt at tegne et digitalt abonnement. Vi vil præsentere nogle forskellige abonnementstyper, hvor nogle bliver kombinationer af print og net, mens andre kun bliver digitale," siger Lars Grarup digital chefredaktør på Politiken.

Abonnementer knyttet til platforme
Grundstenen i den såkaldte New York Times-model, som Politiken har valgt, er, at gratister har adgang til et begrænset antal netartikler. Vil man læse mere, skal man abonnere. New York Times lagde ud med 20 gratis artikler om måneden, men har siden skåret ned til 10. 

Endnu vil Politiken ikke løfte sløret for, hvor mange artikler der serveres gratis, hvad abonnementerne skal koste, eller hvordan de forskellige abonnementpakker skrues sammen 

"Det kunne tage udgangspunkt i platformen, så man kan abonnere på forskellige platforme eller et samlet digitalt abonnement. Det væsentlige er, at det er enkelt, og at det på sigt kan kompensere for faldet i printoplaget. De stumper, vi sælger digitalt, skal  ikke sælges til småpenge, det skal kunne finansiere den kvalitetsjournalistik, vi skal lave på Politiken," siger Lars Grarup.

JP og Børsen holder fast i print 
Hverken Jyllands-Posten eller Børsen har vovet at trække printavisen ud af abonnementet og sælge et rent netabonnement, blandt andet fordi porto- og mediestøtte er knyttet til printoplaget. 

Anders Krab-Johansen, Børsens chefredaktør og adm. direktør, sagde i forbindelse med lanceringen af det nye Borsen.dk, at forretningen stadig var baseret på printavisen, og markedet i hans optik ikke var rede til rene printabonnementer. 
  
Jyllands-Posten, der lancerer sin betalingsmodel "JP Premium" til oktober, insisterer også på, at avis og net bliver en samlet abonnementspakke. I al fald på den korte bane, senere kan der blive tale om rene netabonnementer.

Kristeligt Dagblad derimod tilbyder allerede et rent netabonnement, der giver læserne mulighed for at læse alt indhold fra printavisen på nettet. Det koster 499 kr. om året, hvilket er en syvendedel af et årsprintabonnement, der koster 3.499 kr.

"Det handler om convenience"
New York Times-modellens akilleshæl er, at det er forholdsvist enkelt at smyge sig uden om betalingsmuren. De artikler, der er blokeret på sitet, kan man via eksempelvis Google finde ind på.

Lars Grarup erkender, at der er et hul, der er svært at lappe, men hæfter sig ved, at New York Times-modellen er blevet adopteret - og altså er fundet gangbar - af omkring 150 medier på det amerikanske marked.

"Vi vil forsøge i samme stil som New York Times og har den samme holdning: Hvis du skal etablere et digitalt abonnement, som det er umuligt at snyde med, så skal man bruge alt for mange penge på det. Det handler på den lange bane om convenience (bekvemmelighed, red.) - det er for besværligt at skulle snyde. Vi forventer, at langt de fleste brugere på Pol.dk vil betale for vores kvalitetsjournalistik," siger han.

New York Times har meldt om en "konverteringsrate" på 1 til 2 pct., altså at knap 2 pct. af de tidligere gratislæsere er konverteret til betalende abonnenter.

Ifølge Lars Grarup er det "realistisk" at Politiken kan præstere lignende tal, svarende til mellem 10.000 og 20.000 betalende netlæsere.

- JHT