Jobmarked præget af stilstand

Antallet af nye jobannoncer, der lægges på nettet, er faldet siden årsskiftet. Der var 16.000 nye jobannoncer om måneden i december sidste år, mens der er noteret 14.500 annoncer i maj i år, viser opgørelse fra Dansk Jobindex. Antallet af nye jobannoncer var ellers langsomt stigende fra foråret 2010 frem til slutningen af sidste år.
Per Fanefjord Laursen

Antallet af nye jobannoncer, der lægges på nettet, er faldet siden årsskiftet. Der var 16.000 nye jobannoncer om måneden i december sidste år, mens der er noteret 14.500 annoncer i maj i år, viser opgørelse fra Dansk Jobindex.

Antallet af nye jobannoncer var ellers langsomt stigende fra foråret 2010 frem til slutningen af sidste år.

Hen over sommeren er antallet af nye jobannoncer lagt på nettet steget en smule – både i juni og juli blev der lagt cirka 15.000 nye jobannoncer på nettet. Det er i en historisk sammenhæng et meget lavt antal – men det kunne være værre set i lyset af den genopblussede europæiske gældskrise, lyder tolkningen fra Danske Bank.

“Der er dog ingen tvivl om, at den efterhånden lange periode uden reel vækst i dansk økonomi sætter sit præg på arbejdsmarkedet. BNP er fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal i år kun steget med 0,2 procent. Det er langt fra nok til at sikre fremgang i beskæftigelsen, og i samme periode er beskæftigelsen da også faldet. På det seneste er ledigheden begyndt at stige, så vi må med udgangspunkt i de indikatorer, der findes for arbejdsmarkedet konstatere, at krisen ikke har sluppet sit tag,” skriver Danske Bank i en kommentar til udviklingen i  nyhedsbrevet fra Danske Research og Dansk Jobindex.

Bunden blev nået i 2009/2010. Da krisen var værst, blev der kun lagt cirka 13.000 nye jobannoncer på nettet hver måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også