Washington Post udvikler "Truth Teller"-app

Tænk, hvis man havde en app, der gjorde opmærksom på overdrivelser, fejl og løgne i politikeres udsagn, mens tv-debatten eller interviewet gled over skærmen.

Tænk, hvis man havde en app, der gjorde opmærksom på overdrivelser, fejl og løgne i politikeres udsagn, mens tv-debatten eller interviewet gled over skærmen.

I øjeblikket arbejder Washington Post på at udvikle sådan en real time- faktatjekker-app til tablets, mobiler og computere. 

"Truth Teller" kalder de projektet, der er blevet støttet med 50.000 dollars (306.000 kr.) af den amerikanske Knight Foundation.

Ambitionen er, at lave en app, som journalister på Washington Post  kan bruge når den amerikanske præsidentkampagne for alvor accellererer med tv-debatter, statements og taler. Og som senere kan blive tilgængeligt for andre medier også.

"Ideen er, at alle kan optage, hvad ledere og politikere siger, og så kan vi - mere eller mindre live - matche udsagnene med de sandheder, vi kender. Enten i vores egen faktatjek-afdeling, en database over deres sandheder. Eller vi kan finde sandheden fra andre kilder," siger Cory Haik, chef for digitale nyheder ved Washington Post, til Journalism.co.uk.   

"Andre kilder" kan være sociale databaser bygget af Washington Post, som vokser og vokser med indhold fra brugerne, forklarer hun.  

App'en vil kombinere faktatjek med crowdsourcing. Ingen af de to koncepter er i sig selv nye. Mange nyhedsmedier bruger allerede ressourcer på manuelt at efterprøve og tjekke politikeres udmeldinger.

Men et faktatjek-værktøj, der arbejder live ved at udnytte eksisterende sociale netværk og databaser, er ikke set før.  

Arrangementet er enkelt, men kompliceret at opbygge. Washington Post og partnerne på projektet skal udvikle programmer, der kan konvertere politiske taler og debatter (fra audio og video) til tekst, der kan blive blive analyseret i realtid for semantisk betydning og kontekst.

Det vil så blive sammenholdt med Washington Posts egen data og data fra andre kilder som eksempelvis Wikipedia.  App'en vil derefter bruge en særlig algoritme til at bestemme, hvor meget sandhed, der er i udsagnene. Og "sandhedsniveauet" vil blive vist på skærmen, så snart en sætning er færdig, sammen med et link til de relevante data.  

I første omgang vil databasen vil blive bygget op omkring de emner, som præsidentkandidaterne forventes at komme ind på, når valgkampen går i gang. Nye fakta om politiske emner vil blive tilføjet løbende. 

- JHT
 




http://on.washingtonpost.com/post/19408576557/knight-news-challenge-truth-teller

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også