Egmont-forlag forudser vækst i digitale læremidler

Fremtiden for landets folkeskoler er digital. Alene for resten af 2012 har staten og kommunernehver øremærket 50 mio. kr. til indkøb af online og interaktive, digitale læremidler, og det betyder gode indtjeningsmuligheder for undervisningsforlagene. Derfor vil det Egmont-ejede forlag Alinea investere og eksperimentere yderligere med løsninger til det blomstrende marked, og forventningen er, at forlagets digitale produkter i 2015 vil ligge på ca. 40 procent mod syv procent i 2011, skriver Egmont i en pressemeddelelse:
Thomas Bo Christensen

Fremtiden for landets folkeskoler er digital. Alene for resten af 2012 har staten og kommunernehver øremærket 50 mio. kr. til indkøb af online og interaktive, digitale læremidler, og det betyder gode indtjeningsmuligheder for undervisningsforlagene.

Derfor vil det Egmont-ejede forlag Alinea investere og eksperimentere yderligere med løsninger til det blomstrende marked, og forventningen er, at forlagets digitale produkter i 2015 vil ligge på ca. 40 procent mod syv procent i 2011, skriver Egmont i en pressemeddelelse:

"Det er præcis de penge (fra det offentlige red.), der gør markedet rigtig interessant lige nu, vi investerer aktuelt stort på udviklingen af digitale læremidler. Markedet har så stort potentiale, at investeringerne heri er de største, vi har foretaget i de senere år," fortæller forlagsdirektør Ebbe Dam Nielsen i pressemeddelelsen.

Også i udlandet er undervisningsområdet i vækst, når det gælder digitale medier. Bl.a. kunne MediaWatch for nylig fortælle, at Rupert Murdochs News Corp. har indgået partnerskab med det amerikanske teleselskab AT&T, og at de sammen vil udvikle interaktive undervisningsmaterialer til en kampagne for at få amerikanske skoler til at bruge tablets.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også