Berlingske med ny Business-app

Næsten 4 ud af 10 af Business.dk’s brugere har adgang til en tablet-computer, og nu kan de få alle ervhervsnyheder fra Berlingske Business i en ny iPad-app, skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse. Appen indeholder alt Berlingskes erhvervsstof, og giver direkte adgang til både nettets nyhedsopdateringer og alle artiklerne fra den trykte Berlingske Business-sektion.
Thomas Bo Christensen

Næsten 4 ud af 10 af Business.dk’s brugere har adgang til en tablet-computer, og nu kan de få alle ervhervsnyheder fra Berlingske Business i en ny iPad-app, skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Appen indeholder alt Berlingskes erhvervsstof, og giver direkte adgang til både nettets nyhedsopdateringer og alle artiklerne fra den trykte Berlingske Business-sektion.

“Det vil sige, at man som læser får det bedste fra begge verdener: Nettets hurtige nyhedspuls og print-sektionens ro og overblik, som giver mulighed for fordybelse. Og læseren får det på et medie, som man altid kan have lige ved hånden,” forklarer Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen i pressemeddelelsen.

Ligesom Berlingske og BTs apps giver den nye Business app muligheder for at personalisere sit nyhedsflow. Den indeholder desuden opdaterede aktiekurser, de fleste virksomheder har emnesider med udvidede informationer, og allerede fra klokken 22.30 kan man læse morgendagens Business-sektion.

Et særskilt abonnement koster 1499,- for et år, 399,- for tre måneder og 139,- for en måned. Berlingskes printabonnenter får ubegrænset adgang til appen.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også