Onside.dk skal relanceres

Til efteråret skal Viasat og Tv3's fodbold-site Onside.dk relanceres.

Sitet, der har fået godt og grundigt klik-baghjul af både Bold.dk og Tipsbladet.dk, skal have flere og mere trofaste læsere.

Til efteråret skal Viasat og Tv3's fodbold-site Onside.dk relanceres.

Sitet, der har fået godt og grundigt klik-baghjul af både Bold.dk og Tipsbladet.dk, skal have flere og mere trofaste læsere.

Det skal først og fremmest optimeres til mobile platforme, fortæller Peter Kargo Bruun, der er mobil direktør ved det digitale bureau Dis/play, der skal forestå relanceringen.

Derudover skal Onside.dk i højere grad udnytte, at TV3 og Viasat har rettighederne til en række store fodboldturneringer: Champions League, Premier League og Superligaen.

"Vi skal se mere på de kerneydelser, som Viasat og TV3 har i form af adgang til unikt videobaseret content, som konkurrenterne ikke har adgang til. Det vil være kernen," siger Peter Kargo Bruun.

Flyttes til Facebook
Derudover skal sitets design fornys og dialogen med læserne skal flyttes fra de fora, hvor den foregår i dag, over til sociale medier som Facebook og senere også Twitter, fortæller han. 

"De bruger mere og mere Facebook til at skabe dialog, og det vil det nye site understøtte," siger Peter Kargo Bruun. 

Han fortæller, at ambitionen med relanceringen ikke er, at Onside.dk skal slå Bold.dk, der klart besidder førertrøjen blandt fodboldsites. 

"Ambitionen er at fastholde og forøge antallet af besøgende. Men også at højne kvaliteten af de besøg, vi allerede har. Det skal på længere sigt gøres gennem mere video content, som giver mere tid på sitet og går i dybden med noget andet materiale. Det er målet," siger han. 
 
- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også