Webtrafik: AOK ude af top 50

Med et tab på 100.000 brugere nåede Berlingske Medias storbyguide Aok.dk et trafikmæssigt lavpunkt i maj, viser de seneste trafiktal fra FDIM/Danske Medier. I maj sidste år havde Aok.dk 258.015 danske brugere - nok til en placering som nr. 43 på top 50 (blandt medlemmer af FDIM/Danske Medier). I maj i år var brugertallet dalet til 157.219 - og Aok.dk rykkede dermed ud af top 50, men landede på plads 63.

Med et tab på 100.000 brugere nåede Berlingske Medias storbyguide Aok.dk et trafikmæssigt lavpunkt i maj, viser de seneste trafiktal fra FDIM/Danske Medier.

I maj sidste år havde Aok.dk 258.015 danske brugere - nok til en placering som nr. 43 på top 50 (blandt medlemmer af FDIM/Danske Medier). I maj i år var brugertallet dalet til 157.219 - og Aok.dk rykkede dermed ud af top 50, men landede på plads 63.

Brugerne på Aok.dk er især faldet fra i april og maj, men sitet er faldet stødt det seneste år. Gennem 2011 var Aok.dk dog stadig større end konkurrenten fra JP/Politikens Hus, Ibyen.dk, men den position er tabt i 2012. Med 213.000 brugere i maj i år har Ibyen.dk dog også tabt i forhold til sidste år, hvor brugertallet var knapt 230.000.

Sløj maj
Generelt var maj en måned, hvor de fleste store netaviser gik tilbage i forhold til sidste år. Fra Dr.dk og Tv2.dk - til Berlingske.dk, Bt.dk, Eb.dk og Jp.dk - mens Politiken.dk som det eneste site i top 10, ud over Dba.dk, lå lidt højere trafikmæssigt.

Blandt de regionale netaviser fortsætter især Lokalavisen.dk, der er den samlede portal for Politikens Lokalaviser, med at vokse og er absolut det største regionale/lokale site, mens Nordjyske.dk og Fyens.dk lidt længere nede af listen begge ligger nogenlunde status quo.

Sport ned og business op
De tre sportsites på top 50, Berlingske Medias Sporten.dk, Bold.dk samt Tv2sport.dk kom vidt forskelligt gennem maj - tilbagegang for de to første - mens Tv2sport.dk fortsætter med at vinde brugere. Sportskanalens site er dog stadig lillebroderen i selskabet med godt 210.00 brugere mod Bold.dk's 296.000 og anføreren Sporten.dk med 432.000 brugere.

Business-stoffet var en vinder blandt brugerne i maj - både Berlingskes Business.dk og Jyllands-Postens Epn.dk samt Euroinvestor.dk havde fin vækst i maj, kun Borsen.dk gik ud af måneden med tab i forhold til sidste år.

Den generelt trafiksløje måned afspejler sig også i de samlede trafiktal for udgiverne. Blandt de største holder JP/Politikens Hus, Eniro og DR nogenlunde status qou, men med pil nedad, mens Berlingske Media og TV 2 Net, Microsoft og Aller Media taber mere terræn.

- LR 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også