Tilbudsaviser får digitalt boost

Tilbudsavisen står over for en skillevej, når regeringens reklameafgift, der vil gøre det dyrere at sende tilbudsaviser ud og skal indbringe 400 mio. kr. i statskassen, træder i kraft i januar 2013. Det skriver Jyllands-Posten. Afgiften forventes ifølge flere at svække det populære reklamemedie på print. Til gengæld vil den løfte detailhandlens fokus på online markedsføring og salg, og det er tiltrægt, mener direktør i mediebureauet Mindshare, Martin Ove Rasmussen.

Tilbudsavisen står over for en skillevej, når regeringens reklameafgift, der vil gøre det dyrere at sende tilbudsaviser ud og skal indbringe 400 mio. kr. i statskassen, træder i kraft i januar 2013. Det skriver Jyllands-Posten.

Afgiften forventes ifølge flere at svække det populære reklamemedie på print. Til gengæld vil den løfte detailhandlens fokus på online markedsføring og salg, og det er tiltrægt, mener direktør i mediebureauet Mindshare, Martin Ove Rasmussen.

"Detailhandlen, trykkerierne og distributørerne har længe levet i en symbiose af faste strukturer, hvor de har været hinandens forsyningskæder. De har vendt ryggen til teknologiens nye muligheder og forbrugernes efterspørgsel. Nu gør politiske tiltag, at de ikke længere kan lukke øjnene for nyere metoder inden for markedsføring," siger Martin Ove Rasmussen til Jyllands-Posten.

Han bakkes op af konsulent og formand for DONA, Jon Lund:

"Afgiften betyder alt andet lige, at større dele af markesføringsbudgettet lægges på online reklamekampagner, og de virker bedst, hvis der er en online butik i baggrunden. Der tror jeg, at forslaget vil skubbe til de forretninger, der i dag ikke har en webshop ved siden af deres fysiske butik. Og det er rigtig godt. For det er den vej, forbrugerne vil," siger Jon Lund.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også