Roskilde: Twitter eksploderer i år

Selvom Twitter stadig kun er for de få i Danmark og mangler det brede gennembrud, tror Roskilde Festival på, at tiden og festivaldeltagerne er modne til at omfavne det sociale max 140 tegn-medie.

”Jeg tror, at Twitter kommer til at eksplodere i år,” siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival.

Selvom Twitter stadig kun er for de få i Danmark og mangler det brede gennembrud, tror Roskilde Festival på, at tiden og festivaldeltagerne er modne til at omfavne det sociale max 140 tegn-medie.

”Jeg tror, at Twitter kommer til at eksplodere i år,” siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival.

”For et par siden opleveve vi et stort gennembrud i folk, der brugte Facebook til at stille os en masse spørgsmål og til at tale med hinanden. I år tror jeg, at vi kommer til at opleve noget lignende med Twitter,” siger Christina Bilde og uddyber, at festivalen selv har skruet op for Twitter-aktiviteterne ved at være mere aktive i dialogen med brugerne frem for kun at offentliggøre nyheder.

Næste skridt er at gå bredere ud på Twittter. 

”Vi har valgt indtil nu kun at have et hashtag. Vi arbejder med at have et eller to mere, hvis man er interesseret i nogle specielle områder. Her føler vi os lidt frem. Faren er, at man skaber for meget forvirring. Nu prøver vi med at par ekstra. Vi har f.eks. diskuteret, om vi skulle have noget rettet specielt mod kunsten, maden eller lignende.”

Facebook fylder mest
Twitter er dog stadig et nichemedie i Roskilde Festival-sammenhæng sammenlignet med Facebook. Mens festivalen har lige under 22.000 followers på Twitter - har festivalens Facebook-side knap 140.000 likes og er i gang og opdateres hele året, ikke bare op til og under festivalen.

”På Facebook bliver det interessant at se, om vi lykkes med at holde dialogen mere kørende, ligesom vi har det i løbet af året. Men når festivalen går i gang, så skifter Facebook mere til et informationsmedie, hvor man kan få svar på sine spørgsmål,” siger Christina Bilde, der fremhæver, at de sociale mediers force er muligheden for at komme tættere på brugerne - men der skal lyttes lige så meget til brugerne, som der skal tales til brugerne.

”Når man har så tæt en tilknytning til os, som mange føler, at de har, så følger der også store forventninger med. Og dermed kan man også let blive skuffet. Det værste, vi kan gøre, er at træffe beslutninger, som publikum ikke forstår, og som de ikke føler er en del af den ånd, som de forbinder med Roskilde Festival. Der havde vi et rigtig godt eksempel med det, der kom til at hedde drikkevareringen 2010,” siger Christiana Bilde med henvisning til festivalens tidligere forbud mod at tage drikkevare med ind fra campingområdet til festivalsområdet, som nu er afskaffet.

”Der overskred vi en hårfin grænse for, hvad folk synes, at festivalen er. Det er en svær balance, for det er en meget individuel grænse.”

- AH, LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også