Ny aftale skal skabe ordnede forhold om digitale annoncer

Øget gennemsigtighed og ordnede forhold mellem bureauer og annoncører, der køber digitale annoncer.

Det er målet med en ny aftale mellem brancheorganisationen ADDA, Association of Danish Digital Agencies, der repræsenterer 18 af landets digitale bureauer, og Dansk Annoncørforening, der repræsenterer landets største annoncører, skriver Markedsføring.dk. 

Direktør i Dansk Annoncørforening, Otto B. Christiansen (billedet), er godt tilfreds med den nye aftale om de digitale annoncer.

"Aftalen med ADDA er et meget positivt skridt i den rigtige retning – og med aftalen har vi samtidig indledt en tæt dialog med nogle vigtige samarbejdspartnere, som skal bidrage til at virksomhederne kan få endnu bedre digitale løsninger," siger han til Markedsføring.dk.

Nyt konfliktværktøj
Samarbejdsaftalen rummer retningslinjer for blandt andet dokumentation, pris- og projektafgrænsninger, produktansvar og brug af underleverandører.

Hertil er etableret en ny, fælles syns- og skønsmandsordning, hvor eventuelle tvister mellem annoncør og bureau kan blive vurderet af uvildige eksperter, der udpeges af de to foreninger.

Dansk Annoncørforening har i forvejen en samarbejdsaftale med Producentforeningen.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også