Anne Sophia Hermansen renser ud i grov blogtråd

Tonen i debattråden under Anne Sophia Hermansens Berlingske-blog er blevet så grov, at hun beder om at få fjernet den eller renset ud i tråden.
Per Fanefjord Laursen

Blogger Anne Sophia Hermansen har i dag bedt Berlingske om at få renset ud eller lukket kommentarsporet til hendes blog midlertidigt.

Hun vil ikke lægge navn til den grove måde, kvinder og mænd taler til hinanden på i blogtråden under hendes indlæg.

“Jeg nedlægger ikke min blog. Vi skal bare have renset ud i kommentarerne,” siger Anne Sophia Hermansen til MediaWatch via mail.

Hvorfor må du gribe til den løsning? Er det ikke stik imod internettets grundnatur at lukke for debat?

“Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være en del af internettets grundstruktur at skulle huse amokløben debat,” siger hun.

Anonym dumhed
Berlingskes Washington-korrespondent David Trads meddelte i november at han ikke vil acceptere debatindlæg, der ikke er underskrevet med navn og adresse.

”Ytringsfrihed handler om at turde stå ved sit standpunkt,” skriver han og forklarer, hvordan folk udtaler sig fordummende, når de skriver anonymt. Og det har fået ham til at miste gejsten for debat.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også