DJ-chef: Dr.dk er "tabloid nedsmeltning"

"Skal DR nu konkurrere med EB og BT?" spørger Fagbladet Journalistens chefredaktør Øjvind Hesselager i en oprevet klumme på Journalisten.dk. Det redesignede site, der i går gik i luften med et mere enkelt og i blokke-opbygget design, der i opbygning minder om 24-timer-modellen, markerer et skift på Dr.dk, mener redaktøren.

"Skal DR nu konkurrere med EB og BT?" spørger Fagbladet Journalistens chefredaktør Øjvind Hesselager i en oprevet klumme på Journalisten.dk.

Det redesignede site, der i går gik i luften med et mere enkelt og i blokke-opbygget design, der i opbygning minder om 24-timer-modellen, markerer et skift på Dr.dk, mener redaktøren.

Ifølge ham har DR angiveligt udskiftet kortfattet, saglig formidling med "triviel dramatisering og brug af verbale eller visuelle knaldeffekter."
 

Bryster og hæksakse
Seks af ti rubrikker var, ifølge Hesselagers egen optælling, tabloide, blandt andre denne: "Kvinde faldt i haven. Død af hæksaks i øjet"

En anden historie om hudtransplantationer er illustreret med et nøgent kvindebryst, hvilket også falder Øjvind Hesselager for brystet.

"Først noget tilfældig og dramatisk død. Og derpå en portion banal lystpirring i form af velformet kød," skriver han og tilføjer, at det nye Dr.dk konsekvent reducerer også saglige historier til personbårne vinkler.  

DR's licenslønnede opgave er at udlægge teksten for danskerne, skriver Hesselager. Men det nye Dr.dk, mener han, lægger et niveau, der kan få forældre til at forbyde deres poder at surfe på det.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også