Bureau: Virksomheder undervurderer blogs

Virksomhederne har efterhånden forstået, at sociale medier udfordrer de traditionelle marketingsmodeller, fordi de giver (for-)brugerne mulighed for at deltage i, kommentere og skabe indhold.
 
Men de danske virksomheder hænger fast i Twitter og Facebook og undervurderer de marketingsmuskler, der ligger i blogs og bloggere, mener PR-bureauet MSL Copenhagen.

Vi halter efter lande som Sverige, der har været et foregangsland, hvad angår seriøse blogs om livsstilsemner som eksempelvis mode. Virksomhederne bør tage blogs mere seriøst , mener MSL Copenhagen.

”Vi kigger i stigende grad mod bloggerne, når vi skal anbefale vores kunder kommunikationskanaler med gennemslagskraft. De danske bloggere er efterhånden blevet ”voksne”, og der findes et fantastisk univers af kreative og dybt personlige skribenter i den danske blogosfære,” siger PR-rådgiver Nikolai Johnsen fra MSL Copenhagen til Berlingske.

Han fortæller, at kunderne ”konsekvent melder tilbage, at de kan se direkte positiv afsmitning på deres salgstal,” og at det genererer mere marketingfokus på bloggerne.
 
MSL Copenhagen advarer dog mod at skyde genvej til blogosfæren ved at betale for indlæg på eksisterende blogs. Det vil ødelægge den tillid og troværdighed, der er fundamentet for hele blogosfæren.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også