Mandag Morgen: Vores kunder er klar til online

Mandag Morgen er nedkommet med en ny udgivelsesmodel: Det ugentlige printmagasin kvittes fra august. I stedet skal der leveres daglige analyser online og print-ressourcerne koncentreres i et månedsmagasin, der skal være tungere og mere eksklusivt end de ugentlige magasiner.

Mandag Morgen er nedkommet med en ny udgivelsesmodel: Det ugentlige printmagasin kvittes fra august. I stedet skal der leveres daglige analyser online og print-ressourcerne koncentreres i et månedsmagasin, der skal være tungere og mere eksklusivt end de ugentlige magasiner.

”Det er vigtigt for os at kunne kommunikere direkte på vores web løbende og levere daglige analyser. Omlægningen giver os plads og overskud til at kunne prioritere det,” siger Bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør på Mandag Morgen Media.

72 foretrækker online
Mandag Morgen har i længere tid haft en læserovervægt på nettet i forhold til print, og det har været ambitionen at samle flere kræfter digitalt.

Den endelige beslutning om at droppe ugemagasinet blev truffet i skyggen af en læserundersøgelse, der viste, at kun et mindretal foretrak at læse Mandag Morgen på papir. 37 pct. foretrak print, mens 72 pct. svarede, at de helst ville læse på computer, og 29 pct. på tablet.

” Nettet betyder mere og mere i folks måder at orientere sig i nyhedsstrømmen på – man ser nyheder på nettet før print. Det tager vi konsekvensen af. Og vores kunder er klar,” siger Bjarke Møller.
 
Vi skal levere luksus og prestige
Rent forretningsmæssigt giver omlægningen lidt luft. Besparelserne på print og distribution frigiver kræfter til journalistikken, siger Bjarke Møller. Og til det månedsmagasin, der fremover skal være Mandag Morgens print-tilbud.

”Det bliver stort, omkring 100 sider. Vi skal levere luksus og prestige til læserne – lige som når folk køber Monocle og Euroman. Det skal være noget, der bliver vigtigt for identiteten. Mandag Morgen skal være noget, man kan lide at blære sig med, noget man kan lide at have liggende på sofabordet og vise frem,” siger Bjarke Møller.

I den forbindelse skal det også testes, om den manøvre giver større muligheder for løssalg af månedsmagasinet, der dog ifølge Bjarke Møller bliver temmelig dyrt.

Ugebrevet Mandag Morgen koster 200 kr. Månedsmagasinet vil blive dyrere, men prisen er endnu ikke fastlagt.

Risikerer at sætte annoncer til
Omlægningen af udgivelsesformen kan betyde, at Mandag Morgen vil tabe nogle af de annoncører, der har holdt sig til printudgaven.

”Det er muligt, at vi risikerer at tabe nogle af de ugentlige annoncer. Men måske tiltrækker vi andre annoncører med månedsmagasinet.
Desuden vil vores stærkere satsning på web give en større trafik og gøre det mere attraktivt at annoncere online. Samlet set vil omlægningen være økonomisk bedre end hidtidige model,” siger Bjarke Møller.

-JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også