Planer om digitale betalingsmurer hos avisernes sites, kombineret med besparelser i mediestøtten, kan genantænde konflikten mellem især DR og de private avishuse.

Når indtægter mere og mere hentes der, hvor de licensfinansierede tv- og radiostationer også er aktive, er det opskriften på en ny konflikt, antyder chefredaktør Bo Lidegaard, Politiken, i en klumme.

DR's onlinerolle
Den diskussion er på ingen måde ny. Dagbladet Politiken har blot ikke været bannefører i kritikken af DR’s virke.

For ca. tre år siden tog JP/Politikens direktør Lars Munch dog bladet fra munden og kritiserede, at DR's dominans på nettet som nyhedsformidler er en stor hindring for de mediehuse, der lever af at drive forretning - ikke af public service midler.

Bo Lidegaard understreger da også overfor Journalisten, at han ikke ønsker, at hverken DR eller TV 2 indstiller deres nyhedsproduktion på nettet, men deres stærke tilstedeværelse betyder, at det er vigtigt at mediestøtten bliver platformsneutral, så man også får støtte til netbaseret journalistik i privat regi.

Selvmodsigende
"Hvis man forestiller sig på sigt, at vi ikke har nogen væsentlig mediestøtte til dem der laver seriøs journalistik på nettet, så er det meget selvmodsigende, hvis staten samtidig driver parallel virksomhed på nettet," siger Bo Lidegaard, der både henviser til DR og TV2.dk som konkurrer om annoncekroner.

“Det er en helt usædvanlige konkurrencevilkår, at staten driver en direkte konkurrerende virksomhed,” siger Bo Lidegaard.

Signalet fra Christiansborg er, at der bliver skåret i mediestøttebeløbet på 400 mio. Ingen ved præcist hvor meget, men tal mellem 40 og 100 millioner kroner er nævnt.