Svensk avis indfører kommentar-kvoter

Den svenske avis Svenska Dagbladet vil højne kvaliteten af læserdebatten på nettet ved at indføre kvoter på, hvor mange gange man som læser kan kommentere en artikel. Tre kommentarer og så er det slut, skriver Journalisten.dk med reference til Journalisten.se.
Thomas Bo Christensen

Den svenske avis Svenska Dagbladet vil højne kvaliteten af læserdebatten på nettet ved at indføre kvoter på, hvor mange gange man som læser kan kommentere en artikel.

Tre kommentarer og så er det slut, skriver Journalisten.dk med reference til Journalisten.se.

Ifølge Fredric Karén, chef for SvD.se, kommer kvoterne, efter han i efteråret talte med nogle af de mest flittige debattører på svd.se., som mente, at der var for mange lange tråde med to-tre personer, der diskuterede i en uendelighed.

Håbet er nu, at debattørerne vil tænke sig bedre om, før de sender deres tredje og sidste kommentar af sted, lyder det fra Fredric Karén, der ikke mener, at der er tale om censur:

”Der findes ikke debatfora, hvor du har ubegrænset plads til at udtrykke dine holdninger. En debat har en begyndelse og en slutning. Svd.se er et forum og et varemærke, vi står for. Hvis man vil diskutere kan man starte sin egen blog,” siger han til journalisten.se.

For at skrive en kommentar på svd.skal man være registreret på Facebook, Twitter eller Disqus.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også