Jubii ud med overskud på 3,3 mio. kr.

Omsætningen steg, men resulatet gik den modsatte vej for selskabet bag webportalen Jubii.dk, der i 2010 år kunne præsentere et overskud på syv mio. kr. - og erklære mission turn around accomplished efter to år med større underskud.

Omsætningen steg, men resulatet gik den modsatte vej for selskabet bag webportalen Jubii.dk, der i 2010 år kunne præsentere et overskud på syv mio. kr. - og erklære mission turn around accomplished efter to år med større underskud.

Jubii A/S løftede i 2011 omsætningen til 34,1 mio. kr. mod 30,4 mio. kr. i 2010 - men resultatet før skat landede på to mio. kr. mod 2,6 mio. kr. i 2010 og efter skat 3,3 mio. kr. - mod lige knap syv mio. kr. i 2010. Dermed nåede selskabet ikke ambitionen om at hæve resultatet før skat og en "fortsat væsentlig forbedring af indtjening og likviditet fra driften", som forventningen tegnede sig til 2011 i 2010-regnskabet. Forklaringen ligger bl.a. i investeringer i nye forretningsområder og i udviklingen på annoncemarkedet, hvor et dyk i fjerde kvatal også ramte Jubii.

"Indtjeningsniveauet (EBITDA) for 2011 er 0,8 mio. kr. lavere end niveauet i 2010 og skyldes primært en generel markedsafmatning o 4. kvartal 2011 som traditionelt er mediebranhens største annoncekvartal samt at selskabet har haft øgede omkostninger ifm. lanering af Jubiis 2 nye produkter "Jubii Mobil" og "Jubii Target" som er henholdsvis salg af mobil bannerannoncering samt "Behavioral Targeting," hedder det i ledelsesberetningen.

Lavere mediaspend i 2012
Trafikmæssigt nåede Jubii.dk ikke nye højder i 2011 - efter et 2010 med meget kraftig vækst - men ligger solidt med månedlige brugertal på den gode side af 600.000 og en fast plads blandt de 20 mest besøgte websites - blandt medlemmerne af FDIM.

Ledelsen forventer et bedre 2012 i forhold til indtjening og likviditet - selvom væksten i online mediaspend generelt forventes at blive "markant lavere", hedder det i ledelsesberetningen.

Nyt selskab fik underskud
Forretningen Jubii A/S har to hovedben - Jubii.dk samt som annoncesalgspartner for en række store danske sites som Dmi.dk, Yahoo!, Monondo, Lauritz.com, m.fl.

Webportalen etablerede sidste år et nyt selskab Jubii Enriched Media A/S - en online medievirksomhed, som "forædler og beriger brugeradfærd gennem nøje udvalgte teknologise løsninger samt køb af 3. parts data". Selskabet ramte i det halve år, det nåede at være i luften, inden regnskabsåret var omme, en omsætning på 80.000 kr. og et underskud på godt en kvart million kr., hvilket svarer til forvetningerne ifølge ledelsesberetningen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også