Mediechefer går uden om Facebook-aktie

Den danske mediebranche har nøje fulgt mediedækningen af Facebooks børsnotering i sidste uge, men ingen, MediaWatch har talt med, har rent faktisk købt aktien.

Den hyppigste begrundelse er, at børsinvesteringer ikke har mediechefernes højeste prioritet - og at FB aktien koster for meget. 

Annoncedirektør i Berlingske Media, Søren Hyldgaard, finder børsentreen interessant, men ikke interessant nok til at have investeret  i Facebook-aktien. 

Den danske mediebranche har nøje fulgt mediedækningen af Facebooks børsnotering i sidste uge, men ingen, MediaWatch har talt med, har rent faktisk købt aktien.

Den hyppigste begrundelse er, at børsinvesteringer ikke har mediechefernes højeste prioritet - og at FB aktien koster for meget. 

Annoncedirektør i Berlingske Media, Søren Hyldgaard, finder børsentreen interessant, men ikke interessant nok til at have investeret  i Facebook-aktien. 

“Den er interessant at holde øje med - især med hensyn til brugerbetaling, nye annonceformater og vækst i lande, der endnu har stort potentiale i digital penetration," siger Søren Hyldgaard, der mener, at Facebook mangler de sidste afgørende trin på den forretningsmæssige "stairways to heaven" - dem, der får brugere til at finansiere gildet - og forretningsmodellen til at gå op med bl.a. EU-lovgivning.

Den magiske nøgle
Digital ekspert Jon Lund, der har været mediernes førende tolker af Facebooks børsnotering i de senere dage, har heller ikke vover sig ud i et køb - og har end ikke overvejet det.

“Ikke fordi jeg ikke tror på Facebook. De gør jeg helt sikkert. De sidder med en vinderhånd. Spørgsmålet er, hvor mange penge der er i den. Jeg har ikke set det sociale annonceprodukt fra Facebook, der bare sagde "her har vi svaret på Den Store Markedsføringsudfordring", og som ville kunne skovle bunker af penge i land. Hvis nogen har mulighederne for at opfinde det, er det Facebook. Men spørgsmålet er, om de kan finde den magiske nøgle. Hvis ikke, er aktien pt. alt for højt sat,” siger Jon Lund.

Mere positiv er en anden fagfælle og ekspert på nye medier, Christiane Vejlø, der bl.a. er vært på Radio 24syv-programmet 'Elektronista':

"Jeg har ikke købt Facebook aktier endnu, men jeg vil sådan set gerne. Jeg er lige kommet hjem fra Silicon Valley og blandt mange af dem, jeg talte med i tech-miljøet, var der en ret stærk tro på, at det med tiden kunne blive en god aktie. Det kommer meget an på, hvordan Facebook udvikler deres annoncer, hvilke andre indtægtskilder de vil operere med, og hvor mange andre afgørende features de bygger på, så limen mellem tjenesten og brugere bliver endnu stærkere," siger Christiane Vejlø, der peger på potentialet i Facebooks styrke som hovedindgang til nettet.

"For mange unge er Facebook ikke bare en del af internettet, det ér internettet. Hoveddestinationen hvor igennem man kan få adgang til artikler, video, film, musik, billeder, spil, shopping, vennerne ect. Hvis den tilgang til Facebook dominerer, kan det gøre andre brands sekundære. Men der skal strammes voldsomt op på både brugeroplevelse, partnerskaber og annoncemodellerne. Men jo, jeg kunne godt finde på at snuppe et par stykker," siger Christiane Vejlø.

For dyr
TV3-direktør Kim Poder var skam fristet, men holder sig til MTG- aktien.

“Jeg tænkte over det i dagene omkring børsnoteringen, hvor hysteriet toppede, men jeg gjorde ikke noget ved det. Jeg er ikke den store spekulant og holder mig til MTG-aktien. Hvis det om nogle år skulle vise sig, at jeg er gået glip af en formue, så er det ikke første gang. Eller sidste,” siger Kim Poder.

Nogenlunde samme toner lyder fra en anden mediemand med forbindelse til MTG:

“Jeg har ikke købt Facebook-aktier og har heller ikke rigtig overvejet det. Jeg er ret konservativ med mine penge og de eneste aktier jeg selv har handlet er metro aktier,” siger Søren Riis, der er adm.direktør i MetroXpress A/S.

En price-to-earning ratio på 950 er lige lovlig aggressiv i Claus Hovge Andersen optik, så Jyllands-Postens direktør har også takket nej, med henvisning til én akties pris relateret til virksomhedens årlige indtjening pr. aktie. Hos Aller Medias Se og Hør er chefredaktør Kim Henningsen også  gået i en stor bue uden om børsnoteringen.

"Jeg har absolut ikke overvejet det. Selv om Facebook er en kæmpe succes, og jeg bruger det selv meget aktivt, er jeg ret sikker på, at aktierne på et tidspunkt vil styrtdykke. Nu skal der tjenes penge på det sociale medie, og den ændrede form vil givet skræmme mange væk. Det er bare spørgsmålet om tid, før en eller anden ung nørd opfinder noget bedre – så flygter folk derover. Derfor har jeg bevidst ikke købt aktier," lyder kommentarer fra Kim Henningsen.

TV 2 NET's direktør Gregers Wedell-Wed?ellsborg burde som udgangspunkt være interesseret i spændende digitale aktier - men om det er ensbetydende med nybagte FB-aktier i porteføljen, vil han ikke ud med:

“Jeg har desværre det kedelige princip ikke at udtale mig om private investeringer,” siger han.

- LR/PLF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også