Webkunder overhaler hos Mandag Morgen

Mens de store morgenaviser først nu er i gang med at indføre betaling på nettet, nærmer medieforretningen Mandag Morgen sig med hastige skridt punktet, hvor omsætningstyngden tipper fra print til web. 

Mens de store morgenaviser først nu er i gang med at indføre betaling på nettet, nærmer medieforretningen Mandag Morgen sig med hastige skridt punktet, hvor omsætningstyngden tipper fra print til web. 

"Det begyndte at tippe i 2010, og vores salg af internetløsninger til kunderne har for alvor taget fart i 2011. I dag har vi mere end dobbelt så mange kunder på web som på print," siger Bjarke Møller, der i begyndelsen af ugen efterfulgte Mandag Morgens grundlægger, Erik Rasmussen, som ansvarshavende chefredaktør for Mandag Morgen. Han vurderer, at omsætningen online vil overgå print allerede næste år.

Online overgår i 2013
"Websalget står bag en tredjedel af vores omsætning. Og vores digitale Share-aftaler (der giver adgang til ugebrev og analyser online, red.) vokser langt mere end på print, så jeg forventer, at vi i 2013 vil have mere omsætning på web end på print," siger Bjarke Møller, der som ny mand i spidsen for Mandag Morgens redaktionelle udvikling ser det som en klar prioritet at skubbe huset yderligere i den digitale retning.

"Min første mission bliver at fortsætte den rejse ind i netværks- og internettidsalderen, som Mandag Morgen har været i gang med i de senere år. Vi er kommet et pænt stykke i forhold til, hvor vi var for bare få år siden. Men vi skal nu i gang med at lave nogle større omlægninger, så vi får en langt stærkere digital tilstedeværelse og kan bygge videre på de store kundenetværker, som vi har været i gang med at udvikle i de seneste år," siger Bjarke Møller.

Udvikling - og konsolidering
Mandag Morgen Media ApS kom både i 2009 og 2010 ud underskud - værst var 2009. Årsregnskabet for 2011 er endnu ikke offetnliggjort, men den væsentligste udfordring for ugebrevet er ifølge Bjarke Møller at styrke den redaktionelle profil, samtidig med at konsolidere forretningsmodellen.

"Mandag Morgen er et af de få medier i Danmark, der klarer sig uden mediestøtte og giver overskud. Det er en økonomisk udfordring at fastholde den position i et mediemarked, der i øjeblikket er i gang med en større teknologisk revolution, som udfordrer alle de gamle forretningsmodeller. Heldigvis er vi ved at få opbygget en ret god internetforretning ved siden af den gamle printforretning, og i dag har vi flere betalende kunder på web end på print, og det er ved at blive den vigtigste indtjeningskilde for os."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også