Gallup: Exceptionel tablet-vækst i Danmark

Medieplatformen tablets har nu nået en penetration på 16 procent af de danske husstande.

400.000 husstande har adgang til medieindhold fra en tablet, og hele 80 procent af dem er en Ipad, viser en undersøgelse af mobile devices, som er foretaget i april 2012 af Index Danmark/Gallup. I juni 2011 estimerede Gallup, at der var lige over 100.000 husstande, der havde en eller flere tablets. Siden da er antallet af tablets i danske husstande eksploderet.
Per Fanefjord Laursen

Medieplatformen tablets har nu nået en penetration på 16 procent af de danske husstande.

400.000 husstande har adgang til medieindhold fra en tablet, og hele 80 procent af dem er en Ipad, viser en undersøgelse af mobile devices, som er foretaget i april 2012 af Index Danmark/Gallup.

I juni 2011 estimerede Gallup, at der var lige over 100.000 husstande, der havde en eller flere tablets. Siden da er antallet af tablets i danske husstande eksploderet.

Morten Kromann-Larsen, direktør hos TNS Gallup, der står bag undersøgelsen, finder at væksten i antallet af tablets på bare ét år er exceptionel.

Mobil fokus giver mening
Digital direktør Mads-Jakob Vad Kristensen, Berlingske Media, mener de nyeste data bekræfter, at klar fokus på udvikling af stærke mobile tilbud på tværs af devices, styresystemer og forbrugsmønstre er den helt rigtige.

“Det er på mobile enheder, den eksplosive vækst er, og vi er lykkedes fantastisk godt med at sikre os stærke positioner at udvikle videre ud fra. Så det kommer vi til at fortsætte med at tage en meget ambitiøs tilgang til,” siger han til MediaWatch.

Udvide tv-oplevelse
Vækstraten bør få store konsekvenser for marketingplanerne fremadrettet, vurderer Mindshare, der hæfter sig ved at tablets på sigt kan være på vej til at blive en erstatning for pc’ens rolle som 'den anden skærm' - efter tv.

"Det mobile element tilføjer dog en nye dimension. En analyse fra Forrester viser f.eks. at 90 procent af amerikanske Ipad brugere, bruger deres tablet mens de ser tv, og hele 41 procent bruger den specifikt til at udvide deres tv oplevelse. Mobilt er altså ikke bare mobilt. Annoncører, bureauer og medier skal integrere de forskellige mobile enheder på forskellig vis," siger direktør Martin Rasmussen, Mindshare.

Endnu supplement til pc’en
Den hyppigste købsårsag ved køb af tablet er den praktiske størrelse i forhold til en computer. Alligevel er computeren stadig den foretrukne device ved langt de fleste internetaktiviteter og i særdeleshed, når det handler om streaming og downloads.

Ipad’en er fortsat helt dominerende med en markedsandel på godt 80 procent, mens Galaxy – på trods af fremgang - følger efter på andenpladsen med ni procent.

Langt de fleste husstande, hvor en tablet er en del af det elektroniske univers, har kun én tablet, men der ses en tendens til, at der anskaffes flere efterhånden, som nye modeller kommer til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også