Berlingske og BT klar med apps til Windows Phone

På 72 timer blev BT og Berlingskes nye nyhedsapps til styresystemet Windows Phone til, skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse. Berlingske Media har sammen med Microsoft holdt et 72 timers app-event, hvor 16 app-udviklere og designere brugte deres weekend i Pilestræde på at lave to nyhedsapps til BT og Berlingske.

På 72 timer blev BT og Berlingskes nye nyhedsapps til styresystemet Windows Phone til, skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Berlingske Media har sammen med Microsoft holdt et 72 timers app-event, hvor 16 app-udviklere og designere brugte deres weekend i Pilestræde på at lave to nyhedsapps til BT og Berlingske.

De to apps er udviklet til styresystemet Windows Phone, som Berlingske Medias mobilchef, Anders Oliver Andersen, tror er et seriøst bud på en tredje standard inden for smartphones - selvom Apples Ios og Googles Android er langt de mest udbredte i dag.

“Det er vores strategi at være på de platforme, som vores brugere er på og da vi fik chance for at holde udviklereventet sammen med Microsoft, sprang vi straks til. Vi synes, det er spændende måde at udvikle nye apps på, og det passer godt til Berlingske Medias innovative mindset,” siger han i meddelelsen.

De to nyhedsapps er gratis og kan downloades på Marketplace.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også