North Media opruster digitalt

North Media har i foråret været på indkøbstur i det digitale forretningslandskab. Det fremgår af koncernens regnskabsmeddelelse for 1. kvartal. For at styrke forretningsgrundlaget for onlineaktiviteter har koncernen købt internettjenesterne Byggestart A/S og HentTilbud ApS i henholdsvis januar og marts 2012, skriver koncernen. Dertil kommer investering i virksomheden Econscribi International ApS, der udvikler og sælger en e-rekrutteringsløsning, som North Medias jobportal, Ofir, bliver eneforhandler af i Danmark.

North Media har i foråret været på indkøbstur i det digitale forretningslandskab. Det fremgår af koncernens regnskabsmeddelelse for 1. kvartal.

For at styrke forretningsgrundlaget for onlineaktiviteter har koncernen købt internettjenesterne Byggestart A/S og HentTilbud ApS i henholdsvis januar og marts 2012, skriver koncernen. Dertil kommer investering i virksomheden Econscribi International ApS, der udvikler og sælger en e-rekrutteringsløsning, som North Medias jobportal, Ofir, bliver eneforhandler af i Danmark.

Onlineaktiviteterne i North Media har generelt været meget pressede økonomisk, men nu ser ledelsen lys for enden af tunnelen. Ifølge en pressemeddelelse forventer koncerndirektør for North Media, Lars Nymann Andersen, et solidt løft for online-grenen i år.

”Vi forventer i 2012 at forbedre driften alene på onlinedelen med et mindre tocifret millionbeløb sammenlignet med 2011. Herudover har vi gennem løbende udvikling og tre mindre virksomhedsopkøb i Q1 2012 styrket koncernens onlineaktiviteter," siger Lars Nymann Andersen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også