Første Nyhedshacker-pris til Anders Pedersen

Et projekt om sponserede lægers rolle i det danske sundhedsvæsen har indbragt Anders Pedersen den første Nyhedshacker-pris.
Thomas Bo Christensen

Er din læge i lommen på medicinalindustrien? Det spørgsmål satte datajournalisten Anders Pedersen sig for at undersøge, og resultatet blev et vellykket journalistik projekt, der betød, at han i fredags vandt konkurrencen om at blive Nordisk Nyhedshacker 2012.

Nyhedshacker er en konkurrence i datajournalistik, der er blevet til i et samarbejde mellem Google, The Guardian og Information. Konkurrencen blev udskrevet for to måneder siden og har som ambition at udvikle og understøtte nye former for journalistik.

Og de ambitioner har Anders Pedersens projekt opfyldt.

Lægeaftaler kortlagt
Anders Pedersens projekt har kortlagt, at 235 sponserede læger- og speciallæger er sponsorerede. Det er sket ved en omfattende registersamkørsel af omtrent 3071 praktiserende læger og speciallæger samt sponsoraftaler mellem 2242 læger og medicinalindustrien.

Anders Pedersen har brugt oplysningerne til at skabe et kort, hvor man kan se de læger, der udskriver recepter i deres daglige praksis, og som samtidig er sponserede af bestemte virksomheder.

Kortet er tilgængeligt på information.dk, hvor man kan gå ind og finde samtlige praktiserende læger og speciallæger og se, om ens egen læge er sponseret af medicinalindustrien.

"Lægernes sponsoraftaler har i årevis ligget tilgængelige på en hjemmeside hos Lægemiddelstyrelsen, som journalister typisk blot kiggede nærmere på en gang om året. Men lægernes sponsoroplysninger kan komme både journalister og borgere bedre til gode, hvis de knyttes sammen med lægernes rolle i det danske sundhedsvæsen erhverv," udtaler Anders Pedersen på Nyhedshackers hjemmeside.

Anders Pedersen bor i Den Haag og kunne derfor ikke selv deltage i prisoverækkelsen fredag, men sendte en video, der kan ses her.

Anders Pedersen er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og har tillige haft studier i Holland og Canada, og på hans hjemmeside kan man læse mere om hans andre dataprojekter.

Præmien i konkurrencen er en måneds ophold på Guardians Datablog og 20.000 kr. til at dække opholdet, som er sponsoreret af Google.

- TBC

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også