Morten Lund lancerer Facebook-bank

Den tidligere Skype- og Nyhedsavisen-investor Morten Lund går ind i den finansielle verden og opretter ny bank.
Thomas Bo Christensen

”Okay. Jeg indrømmer det – vi laver en ny bank”.

Denne korte besked kunne man i fredags læse på it-investoren Morten Lunds Twitter-profil.

Morten Lund, der tidligere har investeret i webtelefoni-giganten Skype og senere i Nyhedsavisen, indrømmer ifølge dagens Børsen, at han har gang i et nyt projekt, men vil kun fortælle, at ”det bliver vildt fantastisk.”

På Morten Lunds egen hjemmeside er der samlet en række forskellige konceptvideoer om projektet, og de tyder på, at banken bliver en verdensomspændende online-bank, som bliver koblet op på rygraden af Facebook. Navnet skulle angiveligt være capitalXO eller bankXO.

Morten Lund blev oven på Nyhedsavisens krak erklæret personlig konkurs, men fik en akkord på plads med sine kreditorer.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også