Onlinemedier runder fire mia. i annonceomsætning

Danske Medier udgiver i dag en markedsstatistik for onlinemedier, og her er der flere gode nyheder for mediehuse, der satser på onlineannonceringen. De digitale mediers annonceomsætning er således vokset med 15 procent fra 2010 til 2011 og lander dermed samlet på fire mia. kr.
Thomas Bo Christensen

Danske Medier udgiver i dag en markedsstatistik for onlinemedier, og her er der flere gode nyheder for mediehuse, der satser på onlineannonceringen.

De digitale mediers annonceomsætning er således vokset med 15 procent fra 2010 til 2011 og lander dermed samlet på fire mia. kr.

Banner vokser 22 pct.
Samtidig fortsætter udviklingen inden for de enkelte annoncekategorier tendensen fra de seneste år. F.eks. vokser omsætningen i kategorien for bannerannoncering og partnerskaber og "andet" med 13 pct. og når op på 1,32 mia. kr., en stigning på 13 pct. Kigger man på banneannonceringen isoleret, der udgør langt den største del af kategorien, landede omsætningen på 1,24 mia. kr. og en vækst på 22 pct. Det overgås dog stadig af søgeordsannoncering, der har haft en vækst på 26 pct. og når op på 1,6 mia. kr. i omsætning.

”Vi kan igen konstatere at det er søgeord, og dermed Google, som den absolut største aktør på markedet, der har førertrøjen. Samtidig er Facebook også godt i gang med at tage markedsandele. Dette er en udfordring for danske medier og dansk indhold”, siger Morten Helveg Petersen, viceadministrerende direktør i Danske Medier.

Ifølge estimatet fra Danske Medier udgør Facebook stadig kun en beskeden del af markedet med en omsætning på 160 mio. kr. sidste år - som dog er en fordobling i forhold til 2010. Vækstraten fejler altså ikke noget.

Jobmarked i bedring
Online markedspladser, der tæller ?job-, bil-, bolig- og datingsites, samt directories/telefonbøger, auktionssites og prissammenligningstjenester fik en beskeden vækst på tre pct.

Jobmarkedet, der udgør en tredjedel af kategorien, fik en fremgang på syv pct. med en omsætning på 231 mio. kr. Dermed fortsætter jobmarkedet med at rette sig efter det massive dyk i 2009 (til 174 mio. kr.). Omsætningen ligger dog stadig 100-150 mio. kr. under de rigtigt glade jobdage i 2007 og 2008.

Online markedsstatistikken er baseret dels på indberetninger fra medlemmerne af Danske Medier til revisionsfirmaet Deloitte samt på estimater af de dele af markedet, hvor der ikke findes officielle tal. Herunder blandt andet Google og Facebook, som ikke offentliggør deres omsætning i Danmark.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også